Udlændinge strømmer til Lolland

Flere hundrede højtuddannede er flyttet til Lolland for at arbejde på Femern-byggeriet. Nu håber Lolland at kunne holde på arbejdskraften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Børnene hviner på legepladsen i børnehaven - og de taler engelsk indbyrdes i de nye engelsksprogede klasser i skolen.

Børn af ingeniører, indkøbere og ledere på Femern-projektet er en del af det nye billede på Lolland.

Her er mange udenlandske borgere de seneste år flyttet til. De kommer fra vestlige lande, og de fleste har længerevarende uddannelser  – netop nogle af dem, som erhvervslivet herhjemme skriger efter.

Helt præcist 215 nye borgere med udenlandsk, vestlig baggrund har de seneste år slået sig ned i Lolland Kommune. 

quote Hvis jeg skal blive hængende efter det her projekt, så skal der være karrieremuligheder for mig og min kone

Mathias Mundt, indkøbschef i FLC.

Og de er virkelig nogen, som man gerne vil holde fast på i kommunen.

- De her udenlandske borgere, de kan være med til at løfte væksten og udviklingen lokalt. Det er den eneste måde at få Lolland drevet videre på - at skaffe nye borgere, som tjener penge og som også lægger penge i den kommunale skattekasse, siger Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune.

Summer Juul Andersen er forperson for Lolland Falster International Community.
Summer Juul Andersen er forperson for Lolland Falster International Community. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Et af initiativerne er at få de mange nye borgere til at falde til og gro fast. Og her er menneskelige relationer helt afgørende.

Derfor går en af de store indsatser også hen over et veldækket bord i foreningen Lolland Falster International Community.

- Alle er komfortable, når man sidder rundt om et bord. Og alle vil gerne dele ud af deres kultur, når man sidder omkring et bord sammen, siger Summer Juul Andersen, der er forperson for foreningen.

Mange nye flyttet til

Femern-forbindelsen har ført til et reelt boom i antallet af tilflytninger til kommunen. De seneste to år alene er antallet af udenlandske statsborgere i kommunen med vestlig baggrund steget med en femtedel. 

Der skal dog mere end fællesspisning og gode venner til at få folk til at blive, siger Mathias Mundt, der er indkøbschef i FLC. Han er tysker og flyttede til Lolland for halvandet år siden med sin kone.

Læs også
Femern-forbindelsen åbner nyt videns- og læringscenter
Læs også
Femern-forbindelsen åbner nyt videns- og læringscenter

- Hvis jeg skal blive hængende efter det her projekt, så skal der være karrieremuligheder for mig og min kone. Og børnene skal føle sig hjemme, siger han.

Hans kontrakt i Danmark gælder to år endnu. Og skal han svare i dag, så ser det ikke helt let ud at blive der.

Mathias Mundt er indkøbschef i FLC. Han kom til Lolland for halvandet år siden, men rejser måske igen om to år, når hans kontrakt udløber.
Mathias Mundt er indkøbschef i FLC. Han kom til Lolland for halvandet år siden, men rejser måske igen om to år, når hans kontrakt udløber. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

- Mine børn er faldet godt til. De har fået venner, og de kan lide at være her og er begyndt at tale dansk. Det betyder noget. Men der skal være gode muligheder for både min kone og jeg, hvis vi skal blive her. Så selvom der er en god udvikling i gang, så er det en udvikling, som kommer til at tage noget tid for at falde på plads, siger han.

Det er dog en rigtig vigtig pointe, siger Helene Ilkjær, der er antropolog, og som forsker i bosætning på blandt andet Lolland.

Hun siger, at det lige nu er afgørende, at Lolland skaber mulighed for et godt liv på øen.

Læs også
Regeringen overvejer at lade dyr tunnelfabrik på Lolland bestå
Læs også
Regeringen overvejer at lade dyr tunnelfabrik på Lolland bestå

- Tilflytterne kommer til Lolland med nogle forventninger om, at Lolland er et sted, der kan tilbyde dem og deres familier nogle muligheder. Både lige nu, men også i fremtiden. Hvis man oplever, at de forventninger ikke bliver mødt, så indtræder der en skuffelse og en meget stor risiko for, at det så betyder en fraflytning, siger hun.

Borgmester tror på løsninger

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er dog fortrøstningsfuld for, at det kan lykkes at skabe en bæredygtig situation for tilflytterne.

Læs også
Tyskland skal bygge miniudgave af Femern Bælt-tunnelen - kan ikke bruge dansk tunnelfabrik
Læs også
Tyskland skal bygge miniudgave af Femern Bælt-tunnelen - kan ikke bruge dansk tunnelfabrik

Han siger, at kommunen vil strække sig langt for at få de nye borgere til at falde til i kommunen. 

- Hvis du synes, at det er så dejligt på Lolland. Jamen, så skal vi for eksempel nok sørge for, at der er en arbejdsplads til dig, siger han. 

Det afgørende er dog, hvordan den enkelte falder på plads – og her spiller de frivillige medlemmer i LF Internationals en stor rolle.

Læs også
Femern lokker - universiteter opretter afdeling på Lolland
Læs også
Femern lokker - universiteter opretter afdeling på Lolland

Det frivillige arbejde har da også som mål at hjælpe den enkelte, siger forperson Summer Juul Andersen.

- Blandt os med international baggrund prøver vi at lukke gabet mellem kulturerne og vil gerne hjælpe alle internationale borgere med at integrere sig i samfundet, kommunikere med danskerne og skabe netværk mellem hinanden. Vi håber, at alle vil deltage i det arbejde, siger han. 


Nyhedsoverblik