På søndag den 20. oktober er det nøjagtig et år siden, at Danmark og især landsdelen blev ramt af en historisk stormflod.
Siden hen har der været stort fokus på at gøre de danske kyster robuste, hvis en lignende hændelse indtræder i fremtiden.
Det skal kunne stå imod et stort vandtryk
Derfor har ingeniørvirksomheden Geo i disse dage påbegyndt et flere måneder langt projekt på Lolland.
Virksomheden er nemlig hyret af Kystdirektoratet til at undersøge tilstanden på det lollandske dige.
- Det er vigtigt at vide, hvordan diget er opbygget, så vi ved, hvor stærk diget er.
- Det skal kunne stå imod et stort vandtryk, og da vi i princippet ikke ved, hvad digerne langs kysterne er lavet af, undersøger vi det nu, siger Johannes Bjerregaard, der udtager jordprøverne, til TV 2.
Et ud af mange
Med bedre viden om digernes konstruktion bliver det muligt for Kystdirektoratet at give ejere og digelag tilbagemeldinger om mulige behov for forstærkning eller reparation.
I alt skal der foretages 139 boringer på en strækning af 74 kilometer. Ved hver boring foretages der yderligere 11 prøver.
Det sker helt konkret ved, at sneglen, som boret hedder, bores ned i diget, hvorfra jordprøverne foretages. Herefter sendes prøverne af jordanalyse på et laboratorium.
Derudover foretages forskellige styrkeprøver samt kontroltjek af græssets rodnet, og det giver fast arbejde for Johannes Bjerregaard.
- Der er lidt at se til endnu – i hvert fald i 10 til 11 uger frem i tiden, siger boreteknikeren.
Det lollandske dige er da også af ældre dato. Det blev nemlig skabt som følge af stormfloden, der ramte området den 13. november 1872.
Diget på sydhavsøen er dog ikke det eneste dige, der skal under lup.
På landsplan skal diger på en samlet strækning af 1.200 kilometer undersøges – herunder digerne omkring Vordingborg og Korsør.