Vælgerne er ikke i tvivl - flere arbejdspladser til provinsen

Bedre Balance.

Det er navnet på regeringens plan om at flytte arbejdspladser fra København og ud i provinsen. Noget som vælgerne siger ja tak til.

En ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV 2 og TV2-regionerne, viser, at en stor portion af vælgerne i Sjællands Storkreds er for udflytning af statslige arbejdspladser. Hele 44 procent er enige i, at der skal flyttes flere statslige arbejdspladser fra København og ud i provinsen, mens 25 procent har svaret hverken eller.

Regeringen har af to runder flyttet cirka 8.000 arbejdspladser fra hovedstaden til udkanten.

- Men det er bare en symbolsk løsning, lyder det fra Holger Schou (S), borgmester i Lolland Kommune.

Lollands borgmester: Vi har mistet flere arbejdspladser, end vi får

Det er overvejdende de unge vælgere i Sjælland Storkreds, der går ind for at rykke de statslige arbejdspladser ud af København. 62 procent af de 18-29 årige enige i, at det er en god idé. 

Lolland har i alt fået 180 nye statslige arbejdspladser, efter regeringen har iværksat planen Bedre Balance. Men de har mistet endnu flere, påpeger kommunens borgmester.

- Jeg tror ikke på, at de 180 arbejdspladser, vi har fået på Lolland, redder Lolland. For siden kommunalreformen har vi mistet 700 statslige, regionale arbejdspladser, og samtidig med man har rykket de statslige arbejdspladser, er der opstået ligeså mange i de fire største byer i mellemtiden, siger Holger Schou.

- Det betyder noget, hvor man grundlæggende har fællesskabets investeringer. Det betyder noget for, hvordan et land ser ud. Hvis vi skulle have ligeså mange statslige arbejdspladser som landsgennemsnittet, tror jeg faktisk, vi skulle have tilført 1500 på Lolland. Det vil jo også betyde noget, hvis vi fik 1500 arbejdspladser til Lolland.

Artiklen forstætter under diagrammet.

Kasper Roug (S): Der skal flere arbejdspladser til udkanten

Borgmesteren i Lolland er ikke den eneste lollik, der synes, at Danmark er skævt. Region Sjælland er præget af, at der er mange yderområder, og at der er nogle områder, som igennem mange år har sendt store grupper af unge til storbyerne, som aldrig er kommet tilbage igen. Det mener folketingskandidat Kasper Roug (S).

- Det lider et lokalt samfund under. Her i mit lokalområde i Lolland Kommune sender vi jo 15 gymnasieklasser af sted hvert år, som vi aldrig ser igen. Det er klart, at når det har stået på i flere årtier, så har det stor indflydelse på de her små samfund hernede. For at blive kompenseret skal vi også have nogle arbejdspladser igen.

Står det til ham, skal der endnu flere arbejdspladser til Lolland og andre yderområder.

- Hvis vi kigger på storbyerne, så bor cirka halvdelen af befolkningen i de 10 største byer og omegn, og den anden halvdel bor i yderområderne. I dag har man 100.000 statslige arbejdspladser - jeg synes, man skal kigge på noget, der minder om et 50-50-forhold.

Kommuneskat, uddannelser og infrastruktur

Det handler bare ikke kun om at flytte rundt på arbejdspladser, pointerer borgmesteren i Lolland Kommune. På trods af at regeringens plan er navngivet Bedre Balance, mener han netop, at det er det, man glemmer.

- Det har også betydning, hvor meget man betaler i skat i den pågældende kommune. Fx er skatten i Lolland fem pct. højere. Det vil sige, at direktøren, der tjener 10 mio. skal starte med at betale en halv million i skat, og så flytter man jo ikke til Lolland, siger Holger Schou.

Og det er ikke kun kommuneskat, der har betydning for, hvor folk vælger at bosætte sig. Også uddannelse har stor betydning, mener borgmesteren.

- Pr. definition har man sagt, at universiteterne skal ligge i storbyerne. 82 pct. af alt, hvad der hedder mellemlang eller videregående uddannelser, ligger i de fire Universitetsbyer, men de repræsenterer kun 45 pct. af befolkningen. De vinder jo på alle parametre, fordi staten har valgt, at det skal ligge dér. Så bliver det en kanibalisering for de større byer af de mindre områder, fordi man får det, og så spiser man mere, siger Holger Schou.

Det er den generelle tankegang, der skal ændres, mener han.

- Hver gang man har lavet noget nyt for fællesskabets penge, har man bare lagt det dér (hovedstadsområdet, red) uden at tænke over, om det giver mening. Det er ikke noget, der er sket de sidste 10 år, men noget der er sket de sidste 50 år. Hvorfor skal Energistyrelsen ligge i København, når det fx er Esbjerg, der er hovedstaden?

AL: Vi skal skabe arbejdspladser i stedet

Tankegangen skal ændres, hvis der skal skabes bedre balance i Danmark. Det mener også Rasmus Nordqvist (AL), der stiller op i Sjællands Storkreds for Alternativet.

- Det er ikke forkert at flytte statslige arbejdspladser ud, men den måde, man har valgt at gøre det på. Det har mere været skrivebordsøvelser, der har været i fokus, end hvordan vi kan skabe nogle fantastiske jobs i hele landet, siger han.

Ligesom Holger Schou i Lolland efterspørger han flere nuancer i forhold til at skabe et Danmark i balance, i stedet for bare at rykke rundt på eksisterende arbejdspladser.

- Med kommunalreformen i 00’erne centraliserede man Danmark, og nu rykker man nogle af dem ud igen som sådan en hovsa-løsning, som umiddelbart ser godt ud. Men hvor er de dybere tanker? spørger Rasmus Nordqvist.

- Jeg er mere til at skabe flere arbejdspladser, end bare at rykke rundt på status quo, og det er det, jeg synes, man gør med det her.

Men udflytningen af statslige arbejdspladser hjælper yderområderne her og nu, og det er der brug for, mener Kasper Roug (S).

- Selvfølgelig skal vi have skabt nye arbejdspladser. Men det må være en langsigtet plan. Men det at flytte statslige arbejdspladser ud er at hjælpe yderområderne inden for en kort årrække, så man både har arbejdspladser og flere ressourcer til det område, de kommer til.

Lolland betaler regningen

De vælgere, der er mest imod udflytning af statslige arbejdspladser, er dem, der ved sidste folketingsvalg stemte på Socialistisk Fokeparti. Her er hele 70 procent uenige i, at der skal flyttes flere arbejdspladser fra København til provinsen. 

Men også Alternativets vælgere er imod planerne om udflytning. Her har 60 procent af vælgerne tilkendegivet, at de er imod.

- Jeg er kun glad for, at vores vælgere er enige i den politik, vi fører. Man har ikke skabt flere arbejdspladser, men man har bare rykket rundt på dem. Man har brugt rigtig mange penge på det her, og hvor meget kunne man ikke have skabt i stedet for? Man har underbudgetteret og sat en masse virksomheder i bakgear og en masse medarbejdere har valgt ikke at tage med, siger Rasmus Nordqvist.

Alternativet har sat over 100 milliarder kroner af hen over fire år til den grønne omstilling.

- Det handler også om at sørge for at decentralisere uddannelsessystemet. Det er der jo ikke ændret på, fordi man flytter nogle kontorpladser ud. Vi vil skabe en masse arbejdspladser i hele landet.

Men hvis man vil det, bør man også se på skatteniveauet, mener borgmester Holger Schou.

- Dér, hvor man har en lavere skat, skaber man også nemmere arbejdspladser. De højeste skatteprocenter ligger i de kommuner, som ikke har noget af fællesskabets arbejdspladser. Men vi betaler indirekte. Hvad er det lige Lolland får tilbage for de penge, vi betaler?

Borgmesteren holder fast i, at der skal mere til end at skabe og rykke rundt på arbejdspladser.

- Fællesskabet Danmark har investeret i hovedstaden, og det betyder, at huspriserne skyder i vejret, og så udelukker man alle dem på overførselsindkomster. De kan så flytte til Lolland. Her er det dem, der tjener penge på Lolland, der så skal betale for den udgift, de påfører os. Så skal vi sætte skatten op, og så har vi det her skæve hjul. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at fordi det ikke er lykkedes at hjælpe en borger i hovedstaden, at så skal vi tage os af opgaven.