Vingesus giver medvind til 20.000 familier

Af Katja Gasiorowski

Det tager otte lange og angstprovokerende minutter at komme op. Op i skydækket, hvor man kan hilse på trækfuglene.

Men først bliver sikkerhedsskoene snøret, hjelmen fastspændt og brillerne påsat. Det bliver toppet med et par slidstærke sikkerhedsseler, som får sikkerhedsniveauet op i samme luftlag, som elevatoren er på vej op i. Nemlig 91 meters højde.

Så høje er de seks nye stålstolper, der i dag blev indviet i Harpelunde på Vestlolland. De befinder sig i Korsnakke Vindmøllepark, og har siden den 3. august snurret tre 57 meter lange vinger af glasfiber rundt og hevet nok vind hjem til at skabe CO2-fri strøm til 20.000 husstande.

Udviklerne bag vindmøllerne er lokale erhvervsdrivende, Henrik Krabbe og Christian Nymann, som ejer henholdsvis Frederiksdal og Steensgaard. De har lagt grund til de seks bevingede energiskabere med det formål at skabe grøn energi og økonomisk overskud til deres landejendomme.

Sammen med forsyningsselskabet Hofor står erhvervsmændene bag projektet, som i sommer satte ny dansk rekord, da den samlede kapacitet rundede fire gigawatt. Det er nok til at dække 27 procent af Danmarks elforbrug. 

Stærke magneter mindsker slid

Knappen i elevatoren bliver trykket hårdt ind. Hvis man glemmer at presse til, går det to kvadratmeter store rum i stå med et ryk. Det sker et par gange på turen op ad. For otte minutter er lang tid at holde fingeren inde, fortæller serviceteknikeren, der er turens anden passager.

Der er lige akkurat plads til to personer i det hule stålrum – to personer med en BMI i den lavere ende vel at mærke. Undervejs forklarer serviceteknikeren, at der ikke er noget, som er svejset fast i stålet. Alt bliver holdt fast af stærke magneter for at slide mindre på det. Det gælder også trappen ude i siden, som er der i tilfælde af, at elevatoren går i stykker. 

Det gør den heldigvis ikke i dag.

På vindmøllens næste etage bliver vi koblet fast til en metalstolpe med sikkerhedskroge, der hænger uden på vores seler. Med dem hængende som sikkerhed kravler vi op ad tre trappestiger og træder ind i møllens øverste og vigtigste rum, hvor maskineriet befinder sig. Det er her, vindkraften bliver omdannet til elektricitet, forklarer serviceteknikeren. Her vil han komme til servicetjek to gange om året.

Han peger på en luge i loftet og opfordrer til at stikke hovedet ud.

- Tag et kig, her har vi Danmarks bedste kontorudsigt, siger han.

Der er første parket til en udsigt over områdets grønne og brune marker, der strækker sig så langt, øjet rækker. Markerne ligger som små firkanter, der ude i horisonten smelter sammen med den grålige efterårshimmel.

Lugen åbner op for en udsigt over de øvrige fem nye vindmøller. Fra øverste etage er det tydeligt at se, at vindmøllerne til sammen danner en bue med 326 meter afstand mellem hver mølle – en bue, som giver møllerne mulighed for at indfange mere vind, end hvis de stod på en lige række. På den måde bliver energien udnyttet mere effektivt.

Og netop energien, særligt den grønne af slagsen, er alfa og omega, mener Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Den er med til at sætte Lolland på landkortet og gøre øen attraktiv.

- Jeg har som borgmester den tro og holdning, at verden forandrer sig hen imod grøn energi. Fossile brændstoffer er på vej ud, og hvis vi bare står og kigger på og ikke satser på at være en del af den teknologi og know-how, det kan skabe, så kommer vi til at ende som et frilandsmuseum hernede på Lolland. Så er der kun kirker, landbrug og sådan set ikke så meget mere, siger han.

Borgmesteren mener, at ved, at man satser på den grønne energi og har et samarbejde med Hofor, kan det være med til at skabe et vækst- og udviklingsperspektiv for Lolland.

- Lokalt betyder det her, at man holder hånden under lokale arbejdspladser og lokalt brand og DNA, tilføjer Holger Schou Rasmussen. 

Naboer tager andel i grøn energi

Tilbage på landjorden er flere borgere mødt op for at fejre indvielsen. Nogle af dem er blot nysgerrige naboer, andre har købt andel i projektet.

To ud af seks vindmøller er opkøbt af borgere, og en af dem, der har valgt at investere i den nye vindmøllepark er Finn Madsen fra Søllested. Han gør det ikke for den billige strøms skyld, men har derimod den grønne fremtid for øje.

- I min optik vil de fossile energikilder på et tidspunkt træde i baggrunden. Det her projekt vil strække sig over flere generationer, og alle ved, at olie og naturgas vil dominere indtil omkring 2040 eller 2050, og ved at investere i det her, så er en af forklaringerne, at vores egen olie i Nordsøen er ved at slippe op. Så på et eller andet tidspunkt skal vi til noget andet, siger han og fortsætter:

-  At vi ovenikøbet er lidt idealistiske og forgangsfolk i det land her, synes jeg ikke gør noget. Man kan godt være lidt grøn samtidig med, at man tænker på sin egen situation.