Mad med Mads og David - Æbler og torsk
Mads har været på æblerov hos Hækbæk i Odsherred. De mange forskellige æbler bruger David til både salat og sauce, når han laver en lækker torskeret.
OPSKRIFT:
Æbler og torsk
Æbler, æbler, æbler….
2 bananskalotteløg
3 syrlige æbler
Lidt olie til stegning
1 spsk. karry
Frisk timian
3 dl. æblemost
2 dl. fløde
400 gr kartofler
75 gr. smør
Lidt salt
1 fennikel
2 bananskalotteløg
Frisk timian
Olie til stegning
1 dl. æblemost
200 gr. torsk i filet
Salt og peber
2 æbler
Saucen:
Skræl løgene og hak dem i grove tern.
Skær æblerne i tern og hak frisk timian groft.
Steg det hele af i en lille gryde i lidt olie. Tilsæt karry.
Hæld æblemost over og lad det simre. Tilsæt fløde og lad det simre videre.
Vask kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
Hæld vandet fra og lav kartoflerne til mos. Tilsæt smør og salt.
Del fenniklen og skær stokken ud. Snit den groft.
Fjern eventuelle ben og hinder fra fisken.
Del den ud i fire stykker.
Steg løg, fennikel og frisk timian hurtigt af i en sauterpande.
Hæld æblemost over. Tilsæt salt og peber. Læg fisken ned i panden, læg låg på, skru lidt ned og lad fisken dampe i ca. 6 min.
Kom 4 spsk. af væden fra fisken over i saucen og blend saucen.
Skær et par æbler i små tern og vend halvdelen i kartoffelmosen og lidt op i fenniklen.
Anret mosen nederst, læg grøntsagerne på og sæt fisken ovenpå. Hæld saucen rundt om og pynt evt. med frisk timian og dild
Havtorn.
1/9/2023