Serie
Mad med Mads og David

Ølkylling



OPSKRIFT:
Coq au bierre

5-6 kyllingelår
200 gr. bacon i tern
Salt og peber
4 scalotteløg
3 fed hvidløg
1 bk. champignon
½ liter mørk øl
1 dl hønsebouillon eller fond
frisk timian

100 gr. smør
100 gr. finthakket grønkål

Skræl scalotteløg og hvidløg. Rens champignonerne og skær bunden af.
Steg kyllingerne af på panden med baconen. Lad det få farve, men det skal ikke ristes helt af. Kom det hele op i en tykbundet gryde, tænd op og hæld øllet over.
Steg de hele champignon og løgene af på den førnævnte pande og kom derefter dem op i gryden. Tilsæt frisk timian og lidt hønsefond eller bouillon. Lad det simre under låg i ca. 45 minutter til kyllingelårene er møre og saftige.

Tag lårene op ad gryden og rør smør i væsken. Lad det simre et par minutter.
Skyl og hak imens grønkål fint. Læg det i bunden af tallerkenen, kom kyllingelår på. Tag gryden af varmen, hæld saucen henover og fordel svampe og løg derpå.
13/4/2018

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.