Dét, at manden gang på gang bryder sine tilhold og ikke forstår at lade børnene være, gør ham ifølge Jakob Holtermann endnu mere udsat i forhold til selvtægt.
- Når vi har en person, der ud fra beskrivelsen slet ikke lader til overhovedet at respektere den normative dom, som samfundet har udsagt, så kan der være et bagudrettet forsøg på at gøre et regnskab op. Den anden side er det fremadrettede: Han bliver oplevet som en fortsat trussel. Meget håndgribeligt og konkret over for børnene. Der aktiveres den beskytterimpuls og aggression, som pædofili har det med at fremprovokere, forklarer han.
Afskrækker ikke en irrationel gerningsmand
Selvtægt kan, ligesom en straf fra en retsinstans, have en afskrækkende effekt og dermed stoppe en gerningsmand, fortæller Jakob Holtermann. Men det kræver, at gerningsmanden er rationelt tænkende.
- Problemet ved pædofili er, at gerningsmanden formentlig er en, der har dårlig impulskontrol. Og man siger normalt, at for at blive afskrækket skal man være en rationel aktør. Altså, man skal kunne lave den cost-benefit-analyse i sit hoved, hvor man holder de positive konsekvenser af forbrydelsen op imod de negative konsekvenser for den straf, man bliver truet med. Og så vejer man sandsynlighederne op mod hinanden, siger Jakob Holtermann og fortsætter:
- Hvis man har en meget stærk seksualdrift, der dominerer én i øjeblikket, så er det ikke sandsynligt, at en abstrakt trussel om, at det kan koste tæv eller andet, er tilstrækkeligt til, at man afstår fra at gøre det.
Selvtægt er også en forbrydelse
I Hejninge mener Astrid Vind, at selvtægten mod manden på cyklen er helt forkert.
- Jeg har svært ved at forstå, at man kan gøre det. Jeg kan forstå, at man kan tænke det. Men for mig er der meget langt fra tanke til handling. Vi har jo et retssystem, som tager sig af at dømme ham og forhåbentlig hjælpe manden. Vi skal ikke gøre os til dommer i forhold til at gå ned og begå hærværk, siger hun.
Og det hjælper ifølge hende heller ikke de drenge, som har følt sig overvåget af manden.
- Jeg tænker, at det er et fuldstændig misforstået hensyn til ofrene. Det er ikke for ofrenes skyld, at man går ned og begår selvtægt. Det må stå for folks egen regning. Det har hverken været ofrene eller lokalsamfundet eller vores hang, at der skulle overgå hans ejendom noget, eller at der skulle begås hærværk, siger hun.
Hvis man som samfund vil undgå, at der opstår selvtægt, skal man ifølge Jakob Holtermann gøre det tydeligt, at selvtægt også er en forbrydelse, der bliver straffet.
- Selvtægt er en forbrydelse, der udløser straf. Truslen om straf forhindrer ikke altid forbrydelse, men nogen vil tænke en ekstra gang: “Jeg er en almindelig familiefar, og jeg bliver oprørt. Men jeg vil ikke i fængsel”, siger han.