Den tidligere Tornhøj-medarbejder Gitte Larsen er onsdag formiddag afhørt af lokalpolitiet i Holbæk.
Under sin ansættelse dokumenterede hun med sin mobiltelefon, at en 60-årig udviklingshæmmet beboer i timevis lå gennemvædet i sin egen urin uden at få hjælp fra personalet på bostedet. Hun fortryder ikke, at hun gjorde det og vil derfor gerne udtale sig til politiet.
- Jeg har det ikke dårligt med, at jeg tog billederne. Får jeg en straf, så må jeg tage den. Det er bedre at blive straffet og så have ren samvittighed, siger hun.
Gjorde ledelse opmærksom på problemer
Gitte Larsen valgte at stå frem på TV2 ØST, fordi hun under sin ansættelse - uden held - havde forsøgt at gøre ledelsen på Tornhøj opmærksom på de kritisable forhold, men hun blev - efter eget udsagn - ikke hørt.
Derfor mente hun, det var nødvendigt selv at tage affære.
Læs også:
Plaskvåd af tis: Poul Erik må ikke komme på WC om natten
Melder tidligere ansat til politiet for at afsløre svigt
Tornhøj-sagen: Ansat må ikke få støtte til møde