Sjældent syn: Odder er set på Sjælland

Den normalt generte og sjældne, sjællandske odder har været på spil igen. Den blev sidst set og filmet i 2016.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den er sky, og den kommer kun frem om natten. Men nu er den her. Odderen.

Normalt optræder den mest i Jylland, men nu er den også set på Sjælland.

Odderen er igen set på Sjællandsk jord, efter den gik under jorden i maj 2016, hvor den sidst blev set. Her blev den filmet for første gang i mange år.

Men nu har Statens Naturhistoriske Museum endnu engang fanget odderen på kamera. Det skete under deres fotofældeprojekt i juli 2017.

Odderen tog den sikre vej hjem

Hele herligheden er blevet foreviget ved Naturparken Åmosen, som ligger på Vestsjælland mellem Sorø og Kalundborg, hvor odderen tog den sikre vej hjem under broen. I Jylland ser man nemlig ofte, at odderen bliver kørt over, men det er ikke set i ligeså høj grad på Sjælland, og derfor troede man, den var uudødet, fortæller Peter Rask Møller, lektor og kurator for fisk og krybdyr

- Jeg var helt oppe i det røde felt, da jeg så den her video. For der er ret sjældent, at man har bevis for, at de bruger de her faunapassager under vejen, siger Peter Rask Møller, lektor og kurator for fisk og krybdyr til TV ØST.

En af toprovdyrene i økosystemet

Projektet "Pattedyr i Å-mosen" er støttet af 15. juni-fonden og er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Muiseum, Naturpark Åmosen og Miljøstyrelsen.

Det er lykkedes forskerne at filme oddere 14 gange i Å-mosen.

- Jeg synes jo, det har været en katastrofe, at man i min levetid næsten har udryddet en af vores store pattedyr. Det er jo rart, det ikke står så galt. Odderen er en af topdyrene i økosystemet.


Nyhedsoverblik