15-årig kørte uden billet 138 gange

En 15-årig pige fra Næstved har kørt uden billet 138 gange. Nu ser politiets jurister på sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fået en anmeldelse fra DSB om, at en passager hele 138 gange havde kørt uden gyldig billet.

Det fremgår af torsdagens døgnrapport.

Passageren er en 15-årig pige fra Næstved, der altså siden 2018 over 100 gange har kørt med et DSB-tog uden at have en gyldig billet.

Politiet har kontakt med den 15-årige, der erkender, at hun har kørt de mange ture uden at have købt billet.

Læs også
Kat tog toget over Sjælland
Læs også
Kat tog toget over Sjælland

Den 15-årige er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 298, det er en paragraf, der handler om tilsnigelse af adgang til befordring med offentlig samfærdsmiddel.

Flere af togturene er foregået, inden pigen fyldte 15 år, og politiets jurister vil nu gennemgå sagen. 


Nyhedsoverblik