22-årig mand dømt for besiddelse af 17.000 filer med børneporno

En 22-årig mand fra Toksværd blev dømt for anden gang, da han var i besiddelse af en iPad med over 17.000 filer med børneporno.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han er blot 22 år. 

Men alligevel er det anden gang, at den 22-årige mand fra Toksværd øst for Næstved bliver dømt for for at være i besiddelse af børneporno. 

Det skriver Sjællandske.

Denne gang havde politiet fundet en iPad med mere end 17.000 filer med børneporno. 634 af filerne var af den grove kategori 3 - her ses børn mellem nul og tre år blive udsat for voldtægt, trusler eller vold. 

Manden var blevet anmeldt af en beboer i et botilbud, som han havde betroet sig til. 

Den 22-årige mand tilstod sin forbrydelse ved Retten i Næsted og blev idømt tre måneders ubetinget fængsel. 


Nyhedsoverblik