Det er over 200 år siden den sidste elev forlod skolestuen, men den gamle stråtækte skole i landsbyen Vallensved vest for Næstved står der stadig.
I år er det 300 år siden, den blev bygget og tog imod de første elever. Fødselsdagen stod Næstved Bevaringsforening for at fejre torsdag med åbent hus og borgmestertaler.
- Både storbonden og den fattige daglejer, og deres børn, kunne møde hinanden her. Det var helt nyt, at de forskellige socialklasser fik et fælles sted. På den måde kan man sige, at de her skoler var en forløber for den danske folkeskole, siger Jens Tommerup.
Han er pensioneret lektor i historie og samfundsfag, og han ved alt om 'de skoler', for nok står han ved den gamle skolebygning i Vallensved, men skolen var kun én af mange, som den indflydelsesrige lokale adelsmand Carl Adolf von Plessen (1678-1758) for egne midler byggede på sine jorder.
- I 1700-tallet byggede han 16 skoler, der var helt ens med pyramideformet stråtag og bindingsværk. Den her i Vallensved er fra 1724 og dermed den ældste, og udover den er der kun den i Bistrup tilbage, fortæller Jens Tommerup.
Jeg tror, det har betydet uendeligt meget for, at man kunne udvikle et demokrati i Danmark
Von Plessen var en visionær filantrop og embedsmand, som havde en stærk interesse i at forbedre forholdene for den danske almue. Han brugte en betydelig del af sin formue på at etablere skoler for bøndernes børn.
Han var meget optaget af den tyske religiøse bevægelse pietisme, der blandt andet lagde vægt på, at folk skulle have et personligt gudsforhold.
For at få det måtte folk selv lære om den kristne tro og ikke bare møde op i kirken for at lytte til præsten.
- Det er en bevægelse, der får stor indflydelse på kongehuset og den danske adel, der går i gang med at bygge skoler til almuen, der skal lære at læse, så de kan lære deres katekismus og få et personligt gudsforhold, fortæller Jens Tommerup.
Han ser dermed de 16 plessenske skoler som ikke bare forløberen for folkeskolen, men også for demokratiet.
- I skolerne lærer folk at læse og regne, og de får færdigheder, de kan bruge i deres hverdag. Jeg tror, det har betydet uendeligt meget for, at man kunne udvikle et demokrati i Danmark, siger Jens Tommerup.
Skole i små 100 år
Den lille plessenske skole i Vallensved når at fungere som skole i knap 100 år indtil kongen i 1813 beslutter at indføre almen skolegang. Det betyder, at alle børn over hele landet skal gå syv år i skole.
- Den beslutning betyder, at den her skole bliver for lille. Så man bygger en ny skole lidt herfra, der fungerer som skole indtil 1842, hvor den bliver for lille og må afløses af en ny, siger Jens Tommerup.
I 1817 bliver det lille bindingsværkshus med det pyramideformede stråtag indrettet som fattighus, og helt indtil 1999 bliver bygningen brugt som kommunal anvisningsbolig.
I dag er bygningen stadig ejet af Næstved Kommune, og Næstved Bevaringsforening har indrettet et af lokalerne som en gammel skole med materiale fra nedlagte skoler i og nær Næstved.
- Selve ydersiden af bygningen står stort set som dengang det blev bygget i 1724, men bygningen har fungeret som bolig i mange år, så der er ikke noget tilbage af den gamle skolestue, fortæller Ole Kjærulff, der er formand for Næstved Bevaringsforening.
Selvom bygningen ikke har fungeret som skole i mere end to århundreder er det alligevel værd at fejre den, mener Ole Kjærulff, der havde inviteret Næstved Kommunes borgmester Carsten Rasmussen (S) til at holde en lille tale i dagens anledning.
- Og så er huset jo en lille perle i sig selv, der er værd at vise frem, siger Ole Kjærulff.