Barejer glæder sig til 10. september: - Folk er virkelig sultne efter at komme i byen

Fra den 10. september kan man igen gå i byen uden at have coronapasset med på telefonen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sundhedsministeriet har fredag meddelt, at covid-19 fra den 10. september ikke længere vil blive anset som en samfundskritisk sygdom.

Det betyder, at alle restriktioner forsvinder.

En af de restriktioner, der ellers skulle have varet ind til den 1. oktober, var fremvisningen af coronapas på barer og natklubber, men nu kan man altså se frem til at gå i byen uden at skulle fremvise et bevis for, at man er testet negativ, vaccineret eller immun.

quote Det mest udfordrende har været, at der var så mange forskellige versioner af coronapas

Svend Olesen, ejer, The Beach, Næstved.

- Det frigiver nogle ressourcer, at vi ikke skal stå og tjekke coronapas, siger Svend Olesen, der ejer baren The Beach i Næstved.

- Men det har også været en tryghed at vide, at folk er blevet testet eller vaccineret, siger han.

- Så det bliver lidt befriende, men så har det heller ikke været værre, siger Svend Olesen.

Læs også
Alle coronarestriktioner ophører 10. september
Læs også
Alle coronarestriktioner ophører 10. september

The Beach er en karaokebar, og her er det vigtigt at stemningen er rigtig god, så folk har mod på at stille sig op og synge for de andre gæster.

- Og det er lidt anstrengende at stå og tjekke, at folk har coronapasset med, i stedet for bare at sige velkommen til, for det skaber lidt mistillid, siger Svend Olesen, der fortæller, at det også kræver årvågenhed fra bartenderne at sikre, at folk rent faktisk viser et gyldigt coronapas.

- Det mest udfordrende har været, at der var så mange forskellige versioner af coronapas, og der har da også været nogle unge, som har forsøgt at snyde ved at vise et skærmbillede af en andens pas. Så man har skullet være meget opmærksom, siger barejeren.

- Nu må vi se fremad

Og selvom det er rart snart at slippe for at tjekke folks coronapas, så er det udsigten til at kunne holde længere åbent, som glæder Svend Olesen mest.

Fra 1. september må baren nemlig igen holde åbent til klokken 05.00.

- Det er virkelig dejligt, siger han.

- Det har allerede hjulpet på omsætningen, at vi kan have åbent til klokken 02.00, siger Svend Olesen.

TV2 ØST besøgte The Beach, da åbningstiden blev udvidet i juli. Artiklen fortsætter under videoen.

Og der er brug for indtjening, for det seneste halvandet år, har været hårde for forretningen.

- Det har været lang tid at vente, og man har bare set pengene fosse ud af kassen hver dag, og jeg har mange gange tænkt, om jeg skulle dreje nøglen om, fortæller Svend Olesen.

Læs også
Nu må barer holde åbent til klokken 02: - Det betyder rigtig meget
Læs også
Nu må barer holde åbent til klokken 02: - Det betyder rigtig meget

- Jeg har stor forståelse for, at vores branche skulle lukke, fordi corona smitter jo, når folk er tæt sammen, men jeg kunne godt have ønsket mig et mere finmasket sikkerhedsnet, siger han, og man mærker tydeligt, at optimismen er tilbage hos den selvstændige erhvervsdrivende.

- Nu må vi se fremad, og jeg ved, at folk er virkelig sulte efter at komme i byen, siger han.

Grafik: Nick Abildgaard


Nyhedsoverblik