Politikere fra Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for planerne om at anlægge solceller på et 200 hektar stort område.
Beslutningen vækker glæde på Gavnø Gods:
Vi er rigtig glade for, at Næstved Kommune og byrådspolitikerne vil understøtte vedvarende energi i form af vind- og solenergi. Solenergi bliver én af de vigtigste energikilder i det fremtidige bæredygtige, fossilfri samfund og udnyttelse af solenergi er den bedste måde at begrænse udslippet af CO2 på.
Det skriver Helle Reedtz-Thott på vegne af Gavnø Gods i en mail til TV ØST.
Borger: - Man lader hånt om naturværdierne
En af dem, der ikke er tilfreds med byrådets beslutning er Helene Weiss Johansen fra Vejlø.
- Jeg må trøste mig med, at det kun er en principbeslutning om at arbejde videre med det her, men det var jo desværre et flertal, sagde hun efter tirsdagens møde og kalder det bekymrende, at så mange politikere stemte for solcelleprojektet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Der var nogle der var mere for det og så noget stort i, at det skulle være Danmarks største projekt af sin slags, og så lader man hånt om naturværdierne, som man egentlig selv har fastlagt i kommuneplanen, siger Helene Weiss Johansen.