Nyhedsoverblik

Cheftræner i boldklub stopper

Patrick Birch Braune har noget overraskende valgt at sige op i Næstved Boldklub med øjeblikkelig virkning.

Patrick Birch Braune, der tidligere har haft stor succes som cheftræner for AB, skrev ellers under på en kontrakt i september 2023, der strækker sig frem til sommeren 2025.

Men nu ophører samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Angiveligt fordi parterne vil noget forskelligt, og han ikke længere kunne se sig selv i projektet i Næstved, forklarer han til Bold.dk.

Næstved Boldklub er ærgerlige over beslutningen:

- Cheftræner Patrick Birch Braune har opsagt sin stilling som cheftræner, hvilket vi naturligvis er både kede af og ærgerlige over, men vi respekterer Patricks valg, skriver Næsted Boldklub på deres Facebook-side.

- Timingen er ikke den mest optimale, men arbejdet er gået i gang med at finde hans afløser. Vi arbejder nu på højtryk for, at vi kan have en ny cheftræner på plads så hurtigt som muligt.