Chok: Kvinde vågnede til tyv i hjemmet

En 68-årig kvinde fik sig noget af en forskrækkelse natten til fredag, da en indbrudstyv pludselig stod i hendes hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten blev alt andet end rolig for en 68-årig kvinde fra Glumsø, da torsdag blev til fredag.

Klokken 2.35 modtog politiet en anmeldelse om indbrud i kvindens hjem i Søparken.

- Hun var vågnet lidt før af en skrabende lyd, som hun troede kom fra naboen, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Joy Haensel.

Læs også
Tyve stjal 93 gasflasker - har du set noget mistænkeligt?
Læs også
Tyve stjal 93 gasflasker - har du set noget mistænkeligt?

Men lyden kom højst sandsynligt fra hendes eget hjem, hvor en ubuden gæst var kommet ind.

- Pludselig stod der en person i døren med en lommelygte, så forurettede var selvfølgelig noget rystet, lyder det fra vagtchefen.

Hundepatrulje sikrede spor

Den 68-årige kvinde har endnu ikke overblik over, hvor meget indbrudstyven slap afsted med, men har indtil videre konstateret, at et dankort og et hævekort mangler.

To patruljer kom hurtigt til Søparken, og en hundepatrulje arbejdede efterfølgende på stedet.

- Vi har arbejdet natten igennem derude og sikret nogle spor, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, hvad er, men vi har ikke anholdt nogen endnu, siger Joy Haensel. 



Nyhedsoverblik