De har allerede betalt - alligevel bliver gæster i BonBon-Land opkrævet for parkering

Flere besøgende i BonBon-Land får parkeringsbøder, som de ikke burde få.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er skideskægt i BonBon-Land. 

Sådan har sloganet længe lydt for den sydsjællandske forlystelsespark, men noget tyder på, at ikke alle har haft en skideskæg oplevelse.

For flere gæster betaler for årskort og gratis parkering, men får alligevel parkeringsafgifter.

quote Sådan en bøde kan være voldsom

Karina Nielsen, Gelsted

Det er oplevelsen for flere sæsonkortholdere til BonBon-Land.

Karina Nielsen fra Gelsted i Herlufmagle har guldkort til BonBon-Land og er derfor berettiget til gratis parkering. 

Alligevel har hun flere gange oplevet at få en parkeringsafgift efter en tur til forlystelsesparken. 

- Jeg fik et brev fra BonBon-Lands parkeringsfirma om, at jeg ikke havde betalt for parkering. I brevet stod der også, at hvis jeg ikke betalte til tiden, så ville det medføre yderligere omkostninger, siger hun. 

Sådan ser opkrævningen ud, som Karina Nielsen har modtaget efter en tur i BonBon-Land.
Sådan ser opkrævningen ud, som Karina Nielsen har modtaget efter en tur i BonBon-Land.

Flere tilfælde

I Facebook-gruppen '4700 alt er tilladt' står det klart, at Karina Nielsen ikke er den eneste sæsonkortholder, der har fået en parkeringsopkrævning ved BonBon-Land. 

Her skriver flere, at de får stukket en uretmæssig parkeringsbøde i nakken, og derefter må ringe og klage for at få afgiften annulleret.

quote Det er korrekt, at vi har haft nogle udfordringer med vores P-system i denne sæson

BonBon-Land i et skriftligt svar til TV2 ØST

En Facebook-bruger skriver, at hun får en ny parkeringsafgift på hver eneste tur til BonBon-Land, som hun efter besøget må ringe og få annulleret. 

Ifølge kommentarsporet på Facebook har flere sæsonkortholdere klaget til parkeringsfirmaet, og først derefter fået en undskyldning og deres uretmæssige parkeringsafgift annulleret.

Flere har haft samme oplevelse som Karina Nielsen.
Flere har haft samme oplevelse som Karina Nielsen. Foto: Screendump fra Facebookside

Opkrævningen, som Karina Nielsen modtog, var også uretmæssig, og det har af flere omgange forstyrret det, der skulle have været en sjov udflugt med familien.

- Jeg vil sige, at det at modtage bøderne gjorde, at mine dage blev ødelagt. Sådan en besked påvirker mig, siger hun.

Læs også
Forlystelsespark kaldes verdens mest bizarre
Læs også
Forlystelsespark kaldes verdens mest bizarre

Selvom Karina Nielsen har fået alle opkrævninger annulleret, undrer det hende, at fejlen forsætter, og at problemet ikke løses. 

- Jeg synes, det er en skam. For så ender folk med at betale for en uretmæssig bøde, eller endda yderligere omkostninger, som man også bliver truet med, siger hun og tilføjer: 

- Det er ikke alle, der tjener mange penge, og sådan en bøde kan være voldsom for dem.

Kender til problemet

BonBon-Land ønsker ikke at stille op til interview.

Men forlystelsen bekræfter, at der har været problemer med deres samarbejdspartner, Simplytures, parkeringssystem, som kan forårsage uretmæssige parkeringsopkrævninger. 

I 1992 så forlystelsesparken dagens lys med et bolsjeværksted, en biograf, butik og fire andebåde i en sø. Gennem årene er parken løbende blevet udvidet og var i 2008 den 8. mest besøgte attraktion i Danmark
I 1992 så forlystelsesparken dagens lys med et bolsjeværksted, en biograf, butik og fire andebåde i en sø. Gennem årene er parken løbende blevet udvidet og var i 2008 den 8. mest besøgte attraktion i Danmark Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

De skriver i et skriftligt svar til TV2 ØST:

- Det er korrekt, at vi har haft nogle udfordringer med vores P-system i denne sæson (…) Vores udbyder - Simplyture - har haft nogle udfordringer med deres system. 

- Vi er derfor selvfølgelig i tæt dialog med dem om at få dette løst ASAP, da det selvfølgelig ikke er godt nok. Vi er kede af de unødvendige gener, nogle gæster har oplevet. 

- Vi har ikke yderligere kommentarer, slutter de.

Læs også
Stifter af BonBon-Land: - Mit hjerte bløder
Læs også
Stifter af BonBon-Land: - Mit hjerte bløder

Simplyture er et danskstartet parkeringsselskab, der administrerer parkering i Skandinavien og Storbritannien, og er ansvarlige for de uretmæssige parkeringsbøder ved BonBon-Land.

TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra Simplyture, men de er ikke vendt tilbage.

Karina Nielsen stiller både BonBon-Land og parkeringsselskabet til ansvar.

Hun er grundet de ubehagelige oplevelser med uretmæssige parkeringsbøder ikke sikker på at besøge forlystelsesparken igen til næste sæson.


Nyhedsoverblik