En 42-årig kvinde fremstilles fredag i grundlovsforhør i retten i Næstved. Hun er sigtet for grov, økonomisk kriminalitet ved at have svindlet med covid-19-hjælpepakker.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Konkret er den anholdte sigtet for forhold, som under den midlertidige kriselovgivning kan give firedobbelt straf
Kvinden er direktør for flere, mindre virksomheder, der alle ligger i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. Hun blev anholdt torsdag formiddag og sigtet for svig af særlig grov karakter med offentlige midler.
Kan give firedobbelt straf
Politiet vurderer, at kvinden har udnyttet den midlertidige lønkompensationsordning og svindlet for over 500.000 kroner.
- Samfundet ser med stor alvor på sager om økonomisk kriminalitet mod staten under covid-19-krisen, siger politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse.
- Politiets intensive efterforskning med anholdelse, ransagninger og fremstilling i retten afspejler også sagens alvor og den prioritering, vi som samfund må have over for denne type kriminalitet. Konkret er den anholdte sigtet for forhold, som under den midlertidige kriselovgivning kan give firedobbelt straf.
Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.
Straffen kan firdobles
Folketinget har vedtaget en lov, der betyder, at straffen kan stige til det firedobbelte, hvis en borger svindler med en af hjælpepakkerne, skriver Ritzau.
I flere andre politikredse er der også rejst sager, og den første sag blev afgjort ved retten i sommer.
Her blev en 29-årig mand af Københavns Byret idømt fængsel i et år og seks måneder for at have søgt om 427.500 kroner for fem opdigtede medarbejdere.
Det var mere end en fordobling af den normale straf, skriver Ritzau.
Men anklagemyndigheden mener, at den skal skærpes og har derfor anket til Østre Landsret. Her har man besluttet at sætte sagen foran i køen, så den allerede kan afgøres 26. oktober.
Ifølge den seneste opgørelse fra begyndelsen af oktober har politiet modtaget 128 anmeldelser om bedrageri med relationer til hjælpepakkerne. De drejer sig om i alt 43 millioner kroner. Langt de fleste sager drejer sig om netop om ordningen med lønkompensation.