DM i Skills skudt i gang - 50.000 forventes at besøge konkurrencen

I dag åbnede Skills 2019 i Næstved med indmarch, taler og show.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Du kender nok de fiffige tricks, men det er det gedigne håndværk, der er i centrum, når de bedste lærlinge og elever i håndværksfagene torsdag, fredag og lørdag konkurrerer i DM i Skills i Næstved.

Det store stævne blev skudt i gang torsdag formiddag ved en stor åbningscerimoni, hvor delegationer fra hvert fag marcherede ind i den store hal.

De kommende dage skal alt fra tjenere til tækkemænd, bagere og brolækkere konkurrere om at blve den bedste i deres fag.

Se programmet for Skills 2019 her. 

Se fotos fra åbningen herunder.

Der var fuldt hus, da DM i Skills blev åbnet i Næstved torsdag.
Der var fuldt hus, da DM i Skills blev åbnet i Næstved torsdag. Foto: Mads Gudiksen - TV ØST
Borgmester Carsten Rasmussen (S) til åbningen af DM i Skills i Næstved.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) til åbningen af DM i Skills i Næstved. Foto: Mads Gudiksen - TV ØST
Fagene marcherede et efter et ind på scenen til åbningen af DM i Skills i Næstved.
Fagene marcherede et efter et ind på scenen til åbningen af DM i Skills i Næstved. Foto: Mads Gudiksen - TV ØST

Lang forberedelse

Det forventes, at omkring 50.000 vil besøge konkurrencen i løbet af de tre dage, hvor det foregår. Og det er ikke bare lige at invitere så mange gæster.

Det har taget 14.200 mande-timer henover 25 dage at gøre klar til DM i Skills. Og hold nu fast: Der skal trækkes fem kilometer ledning, en kilometer alurør og to kilometer wire. Derudover skal der opsættes 26 oliefyr til opvarmning og syv generatorer til at lave nok el – det er i alt 5.000 ampere.

650 skoleklasser fra Region Sjælland forventes at besøge Skills. Derudover kommer mindst 70 skoleklasser fra resten af landet. Der er mere end 300, som dyster i 43 konkurrencer. Derudover kommer dommere, lærere, arrangører og guider.

Der er gratis adgang alle tre dage.


Nyhedsoverblik