Efter alvorlige bekymringer: Muslimsk gymnasium er lukket

Det muslimske gymnasium Hindholm STX i Fuglebjerg er lukket. De skal derudover betale 608.364 kroner tilbage til staten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Hindholm STX omgrupperer fra og med 19.3.2018. Tak for nogle dejlige år i det naturskønne Fuglebjerg på Sydsjælland". 

Sådan lyder beskeden på det muslimske gymnasium Hindholm STX's hjemmeside, der ifølge avisen BT har drejet nøglen om i forbindelse med en række økonomiske forhold.

Udover at skolen lukket, så skal den også betale 608.364 kroner tilbage til staten på grund af overtrædelser af loven. Samtidig mister skolen sin godkendelse til at undervise - derfor ophørte undervisningen mandag 19. marts.

quote Når vi træffer sådan en afgørelse, er det begrundet i en række alvorlige ledelsesmæssige, faglige og økonomiske forhold

Søren Hartmann Hede, direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

- Når vi træffer sådan en afgørelse, er det begrundet i en række alvorlige ledelsesmæssige, faglige og økonomiske forhold. Vi mener, at der er tale om så alvorlige svigt, at skolen ikke vil kunne rette op på forholdene inden for en overskuelig fremtid, og at skolen derfor ikke kan opretholde en godkendelse og tilskud til at drive et gymnasium, udtaler Søren Hartmann Hede, direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, til BT. 

Rod i økonomien

Gymnasiet blev i december 2017 sat under skærpet tilsyn på grund af dårlig økonomi, og stod fra marts måned til at miste sit statslige tilskud.

Mina Hindholm
Læs også
Muslimsk gymnasium står til at miste sit statslige tilskud
Mina Hindholm
Læs også
Muslimsk gymnasium står til at miste sit statslige tilskud

Ifølge BT har de økonomiske udfordringer for gymnasiet været så alvorlige, at man eksempelvis har måttet undvære lærebøger i matematik. Problemerne bundede især i en dårlig økonomistyring og en stor gæld, der var med til at trække gymnasiet ned.

Gymnasiet har været anset for kontroversielt, da det havde tråde til en tyrkisk islamisk bevægelse, der af de nuværende tyrkiske styre anses for at være islamistisk.  

Hindholm STX var et privat gymnasium i Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Det åbnede i 2016, og fungerede i lokalerne hos Mina Hindholm Efterskolen. Gymnasiet tilbød en treårig studentereksamen, og henvendte sig især til elever med en anden etnisk baggrund end dansk.

Bag initiativet stod en række forældre, og der har siden starten været en dansk rektor i spidsen for gymnasiet.


Nyhedsoverblik