DSB ked af glatte trapper på stationer

Tirsdag morgen var der meget glat på trapperne på Næstved og Vordingborg stationer.

PAS PÅ! Trappen fra bro ned til perron er IKKE saltet.

Sådan lyder et opslag i Næstved Pendlerklubs gruppe på Facebook.

quote Det er vi kede af

Lars Gøtke, underdirektør i DSB med ansvar for ejendomsområdet

Også på Vordingborg Station var der tirsdag morgen særdeles glatte trapper fra perron til gadeplan. 

Heller ikke her havde der været en medarbejder forbi med en spandfuld salt.

Og det er ikke godt nok, erkender underdirektør i DSB med ansvar for ejendomsområdet, Lars Gøtke.

Læs også
Nye billetpriser i den offentlige transport
Læs også
Nye billetpriser i den offentlige transport

- Der er ikke tale om, at vintervejret er kommet bag på os. Vi har et beredskab klar. Vi er ved at køre en ny leverandør i stilling, så kan der komme til at ske smuttere, siger han og tilføjer:

- Det er vi kede af, og det er det, der er sket i Næstved og Vordingborg. Det har vi påtalt over for leverandøren.

Tilskadekomne må henvende sig

I fordums tid løste DSB selv den slags opgaver, men opgaven har de sidste mange år været lagt ud til en underleverandør

Først da opgaven forleden kom i genudbud lykkedes det DSB at finde en virksomhed, der ville påtage sig den.

Ifølge Lars Gøtke har underleverandøren nu rådet bod på den manglende saltning på Vordingborg Station, mens vejrguderne i løbet af dagen har sørget for, at der ikke længere er frostgrader på Næstved Station. 

Læs også
Vejdirektoratet: Få vinterdæk på bilen nu
Læs også
Vejdirektoratet: Få vinterdæk på bilen nu

Lars Gøtke har en klar opfordring til passagerer, der måtte være kommet til skade som følge af de glatte trapper.

- Hvis der er nogen, der er kommet til skade, må de endelig kontakte os via kundeservice, siger han.

Reglerne tilsiger nemlig, at hvis man falder på grund af glat føre, kan man kræve erstatning fra grundejeren. 


Nyhedsoverblik