Eks-præsident fra Bandidos kan slippe for tiltale for drabsforsøg på 25-årig

En tidligere præsident fra rockergruppen Bandidos i Næstved slipper muligvis for en tiltale for drabsforsøg mod en 25-årig mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 25-årig mand blev natten til mandag den 13. november 2017 klokken 03.45 skud i sin lejlighed på Østre Ringved i Næstved, han blev ramt seks gang i mave, arme og ben. Manden overlevede dog.

Tre mænd er sidenhen blevet tiltalt i sagen, en 35-årig eks-præsident og to yngre prøvemedlemmer af rockergruppen Bandidos. Netop nu kører retssagen mod de tre i Retten i Næstved, men sagen tog i dag en uventet drejning.

Anklagemyndigheden har ikke tydeligt nok beskrevet i anklageskriftet, hvad eks-præsidentens rolle var.

Skudepisode ved Østre Ringvej i Næstved 13. nov 2017
Læs også
Stort sikkerhedsopbud ved første retsdag i rockersag
Skudepisode ved Østre Ringvej i Næstved 13. nov 2017
Læs også
Stort sikkerhedsopbud ved første retsdag i rockersag

Derfor har senioranklager Mariam Khalil i dag i Retten i Næstved erkendt, at forhold seks, der handler om drabsforsøget på den 25-årige, burde have været formuleret mere korrekt.

Hun har forsøgt at få lov af dommerne til at berigtige anklageskriftet ved at tilføje, at de to prøvemedlemmer, der ligeledes er tiltalt for drabsforsøg i sagen, skød den forurettede på opfordring og foranledning af den tiltalte 35-årige mand.

Artiklen fortsætter under billedet.

En 25-årig mand blev natten til mandag den 13. november 2017 klokken 03.45 skud i sin lejlighed på Østre Ringved i Næstved.
En 25-årig mand blev natten til mandag den 13. november 2017 klokken 03.45 skud i sin lejlighed på Østre Ringved i Næstved. Foto: TV2 ØST

Den sammenhæng har man ikke beskrevet i det oprindelige anklageskrift, hvor man har lavet en samlet tiltale om drabsforsøg for alle tre mænd i sagen.

Forsvarer protesterer mod at ændre i anklagen

Den 35-årige tiltaltes forsvarer Michael Juul Eriksen har i retten protesteret imod at anklageren får lov til at berigtige anklageskriftet, fordi han ser det som en udvidelse af anklageskriftet. Dette kan kun ske med tiltaltes samtykke.

Anklageren påpeger, at hvis ikke hun får lov til at berigtige anklageskriftet, så er hun nødt til at trække tiltalen om drabsforsøg mod den 35-årige, for at rejse en helt ny sag mod ham, der handler om drabsforsøg.

Skyderi Næstved
Læs også
Bandidos-rockere i retten:
Ekspræsident erkender at have solgt hash
Skyderi Næstved
Læs også
Bandidos-rockere i retten:
Ekspræsident erkender at have solgt hash

I de øvrige forhold, der blandt andet omfatter afpresning, våbenbesiddelse og handel med hash, vil sagen køre uhindret, både for de to prøvemedlemmer og for eks-præsidenten.

Måtte trække voldtægtssag på grund af fejl

Forsvarer Michael Juul Eriksen fremhævede i retten i dag, at der er talrige eksempler på at anklageskrifter, der ikke er formuleret korrekt. I de tilfælde skal der ske frifindelse.

Han nævner selv en voldtægtssag fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, hvor Anklagemyndigheden måtte trække sagen på grund af en fejl. Her havde man rejst tiltale efter en forkert paragraf i straffeloven, og derfor blev sagen henlagt.

Retten i Næstved
Læs også
Vidne i retten:
Rocker står bag drabsforsøg
Retten i Næstved
Læs også
Vidne i retten:
Rocker står bag drabsforsøg

Retten har kl. 13.30 onsdag truffet en afgørelse vedrørende formuleringen af forhold seks i anklageskriftet. Dommerne vurderer, at der kan laves en berigtigelse og at dette ikke er en udvidelse af anklageskriftet. Det betyder, at sagen kan fortsætte uhindret. Michael Juul Eriksen har med det samme kæret kendelsen til Østre Landsret.


Nyhedsoverblik