I mere end 100 år har Thomas Ditlevsen og hans familie fisket ved Karrebæksminde. Han spejder udover bølgerne, som udover at være en del af familiens historie også er hans levebrød:
- Der er intet. Smålandshavet er en tom plet, siger han.
I dag fisker han primært efter ål. Det er stort set ikke muligt for ham at leve af andet:
- Vi er gået fra at fange omkring halvtreds tons rødspætter, pighvar og torsk om året til at fange fem kilo sidste år, siger han.
Jeg vil kraftigt fraråde at gå ind i fiskeri.
For Thomas Ditlevsen går det faktisk godt nok med ålefangsten, da ålen er en såkaldt trækfisk:
- Den skal ikke leve af det, der er på bunden ligesom rødspætter og torsk.
- Hvad bor der herude på bunden?
- Der bor møg og ingenting.
Eksperter fra Aarhus Universitet vurderer, at der skal handles nu, for i september blev der i de danske farvande målt det næststørste iltsvind nogensinde.
70 procent kvælstof stammer fra landbruget
På deres hjemmeside skriver Miljøministeriet, at minister Magnus Heunicke (S) i denne uge vil indkalde en række eksperter og organisationer til møde om miljøkrisen i havet. Mødet skal sikre, at alle relevante værktøjer er i brug.
Udmeldingen kommer efter den seneste iltsvindsrapport:
- Det er alarmerende tal, som vi tager meget alvorligt, siger ministeren.
Dét der er allermest behov for nu, det er handling. Ikke viden.
Ifølge eksperter skyldes fiskedøden og det tomme havmiljø iltsvind forårsaget af kvælstoffer. Jens Würgler Hansen er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og arbejder med iltsvindsrapporterne, der bliver lavet hvert kvartal:
- Vi taler om meget store havarealer, som er svært påvirket af mangel på ilt. Det, synes jeg, er en tragedie, siger han.
Danmarks næststørste iltsvind nogensinde
Iltsvindets udbredelse i september 2023 var det næststørste registret for september nogensinde. Det var på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og kun overgået af iltsvindet i 2002.
I mange af de hårdest ramte iltsvindsområder var der iltfrit i bundvandet, der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden, og en stor del af vandvolumenet i disse områder er påvirket af overvejende kraftigt iltsvind.
I flere områder var situationen meget kritisk for især bundlevende dyr, fisk og planter. Der blev observeret døde fisk i Limfjorden og lig-lagen på bunden i flere områder. Lig-lagen kan opstå ved kraftigt iltsvind, hvor svovlbakterier har dannet et hvidt lag på havbunden.
For første gang siden 2008 var der udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat.
Arealet i september i 2023 var en faktor otte større end i august i år og godt og vel dobbelt så stort som i september sidste år.
Kilde: Miljøministeriet
Ikke siden 2002 har man målt et større iltsvind.
- Størstedelen af tilførslen af kvælstof til havet kommer fra landbrugsproduktionen. De bidrager med cirka halvfjerds procent af den samlede tilførsel til havet, siger Jens Würgler Hansen.
- Hvor sikre er I på dét tal?
- Det er ret sikkert, for det er baseret på meget store datamængder.Myndighederne har brug for flere ressourcer, hvis de skal nå de mål, der er sat.
Samlet set er cirka 7.500 kvadratkilometer af de danske farvande ramt af iltsvind. Det svarer til et område større end Sjælland.
- I den milde grad af iltsvind lider havmiljøet. I den svære grad dør havmiljøet. Det er dét, vi taler om, siger Jens Würgler Hansen.
Landbrugsorganisation efterlyser ressourcer
Hos erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer erkender miljødirektør, Anders Panum Jensen, at hovedparten af kvælstofferne stammer fra landbruget.
Han efterlyser hjælp og flere ressourcer til at nedbringe kvælstofudledningen:
- Vi har brug for flere ressourcer til kommunerne og Naturstyrelsen, som er de myndigheder, der laver de her projekter. Der skal tages landbrugsjord ud, og det skal omdannes til enge, mose og søer, der kan fjerne kvælstof mellem marken og fjorden, siger han.
Hvad er iltsvind?
Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere nedbør jo større udvaskning af kvælstof og fosfor. I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt.
Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.
Kilde: Miljøstyrelsen
Ifølge ham er der velvilje blandt de danske landmænd til arbejdet med at nå i mål.
- Vi har arbejdet med at reducere kvælstof i flere årtier og har halveret tabet af kvælstof fra markerne. Vi har været i gang længe, men der er brug for at komme endnu højere op i gear, siger han til TV2 ØST.
Brug for handling - ikke viden.
Erhvervsfisker Thomas Ditlevsen peger på både skarver og rensningsanlæg som årsagerne til nedgangen af fisk. Andre mener, at man skal kigge på kvælstofudledningerne fra byer og rensningsanlæg.
Ifølge Aarhus Universitet står byer, rensningsanlæg og andre faktorer for de sidste 30 procent af udledningen.
- Det er en pointe, men det her er spørgsmålet om, hvor størstedelen af ansvaret kan placeres, og det er hos landbruget, konkluderer Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience.
- Det der er allermest behov for nu, det er handling. Ikke viden. Vi har rigeligt viden til at handle. siger Jens Würgler Hansen.
Vandområdeplan 3:
Vandområdeplan 3 indeholder blandt andet:
Indsatser der nedbringer udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt. Det kommer vandmiljøet langs kysterne og i fjordene til gavn.
Genslyngning af omkring 450 km vandløb - og samlet set lokale projekter, der vil sikre naturen bedre vilkår i 5.500 km vandløb.
Restaurering af 41 søer, som får genetableret et sundt vandmiljø, med klart vand og en naturlig fiskebestand.
Kilde: Miljøministeriet
Fra næste år indfører regeringen den såkaldte Vandområdeplan 3, der stiller nye og skrappere krav til landbrugets udledning af kvælstoffer. Der skal udledes mange tusinde tons kvælstof mindre, hvis Danmark skal nå at overholde EU's krav inden 2027.
Som det ser ud nu, så kan Thomas Ditlevsen meget vel blive den sidste generation af fiskere ved Karrebæksminde:
- Jeg vil kraftigt fraråde at gå ind i fiskeri. Med den nedgang, der er nu, så går der ikke mange år, før det er slut, siger han.