Det danske kultband Sømændene kendt for sine nyfortolkninger af især sømandsviser skal have ny forsanger.
Det skriver Sjællandske.
Kaptajnen, Sebastian Sztuk, der har været frontfigur i orkestret fra Karrebæksminde siden 2001, har nemlig valgt at flytte familien fra København til Silicon Valley i Californien. Her skal han arbejde for Facebook, der har købt virksomheden, The Eye Tribe, som Sebastian Sztuk er medejer af.
Bandet har derfor hyret den tidligere DR-profil Jeppe Vig Find som kaptajnens afløser. Han er blandt andet kendt fra børneprogrammet Lille Nørd og som en habil musiker. Han har været aktiv som sanger i forskellige konstellationer samt som filmproducer i eget selskab, Pilotfilm.
Sømændene var tidligere kendt under navnet De Glade Sømænd og har solgt platin og modtaget en Danish Music Award som årets folk-navn.
Flere af de ni medlemmer har en fælles fortid i Næstved og er på 12 år er gået fra at være et band, som spillede til private fester, til at have en større fanskare.