Ikke alle frisører må åbne: - Det er meget frustrerende

Frisører, der har lokaler i et storcenter, må ikke åbne for kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter mange uger uden mulighed for professionel hårklipning, åbnede frisører landet over igen mandag den 20. april.

Men ikke alle frisører må åbne dørene for deres kunder igen. De frisører, der har lokaler i et storcenter, skal fortsat holde lukket.

Og det er frustrerende, siger Samira Daanoune, der er den ene af to indehavere af frisøren Birgitte Design, som ligger i Næstved Storcenter.

quote Vi er nødt til at ringe til kunderne og aflyse deres tider

Samira Daanoune, medindehaver, Birgitte Design, Næstved Storcenter

Derfor måtte frisøren ikke åbne for kunder mandag den 20. april.

- Jeg synes ikke, det er i orden. Vi havde glædet os til at åbne, så man bliver helt trist indeni, siger Samira Daanoune, der er den ene af to indehavere af salonen.

Hun føler, at de frisører, der har lokaler i storcentre, er blevet glemt.

- Det er meget frustrerende. Det burde være ens for alle, for det er meget konkurrenceforvridende, at nogle frisører må holde åbent, mens andre ikke må, siger hun.

Centerfrisør: - Det er konkurrenceforvridende

De to indehavere af Birgitte Design har sendt deres medarbejdere hjem med fuld løn, og nu bruger de selv deres formiddage på at ringe og aflyse de tider, som kunder har booket i deres salon.

- Vi er nødt til at ringe til kunderne og aflyse deres tider, og vi ved jo ikke, om de finder et andet sted at blive klippet, siger Samira Daanoune.

Artiklen fortsætter under opslaget.

- Folk har allerede ventet længe på at komme til frisøren, og nu skal de vente tre uger mere for at blive klippet hos os, siger hun.

Frisør Louise
Læs også
Frisør om åbning i morgen: - Det er lige i sidste øjeblik, de kommer med tingene
Frisør Louise
Læs også
Frisør om åbning i morgen: - Det er lige i sidste øjeblik, de kommer med tingene

Kunderne bestiller tider til klipning online, og hos Birgitte Design har indehaverne overvejet at lukke deres onlinebooking ned, men de frygter at det vil give endnu større problemer.

- Det tør vi heller ikke, for vi risikerer at stå med en helt tom kalender, når vi så må åbne igen, siger Samira Daanoune.

Kundegrundlaget kan forsvinde

Også i Vestsjællandscentret i Slagelse er en frisør kommet i klemme.

Hos Frisør Stender forudser direktøren, at den fortsatte nedlukning af centerfrisørerne, vil få konsekvenser for omsætningen.

quote Vi føler, at det er rimeligt unfair, at vi ikke har de samme vilkår som de andre

Allan Stender, direktør, Frisør Stender

- Det betyder, at vi kommer til at miste kunder, siger Allan Stender.

Frisøren i Vestsjællandscentret er en del af Stender frisørkæden, der har saloner på hele Sjælland. Fire af dem er i storcentre, og de skal alle fortsat være lukkede.

- Når kunderne ikke kan komme til der, hvor de plejer, så finder de et andet sted, fortæller Allan Stender, der er nervøs for, at kundegrundlaget forsvinder på grund af den fortsatte nedlukning.

- Vi har ikke de samme vilkår som de andre, så vi er ret dårligt stillede, siger han.

- I en by som Slagelse er der en del andre frisører, som nu har åbent, siger Allan Stender, der gerne ser, at centerfrisørerne får mulighed for at åbne med det samme.  

ff
Læs også
Genåbning får smilet frem hos frisøren og kørelæreren: - Vi kan ikke få armene ned
ff
Læs også
Genåbning får smilet frem hos frisøren og kørelæreren: - Vi kan ikke få armene ned

- Vi føler, at det er rimeligt unfair, at vi ikke har de samme vilkår som de andre, siger han.

- Vi forstår ikke, hvorfor vi ikke kan stå i vores butik i et center. Vi kommer ikke til at gøre skade i et storcenter, hvor alt andet er lukket, siger Allan Stender.   


Nyhedsoverblik