I disse dage er Irina Alexandrovna Jensen ekstra farverig.
Hun er iført en rød broderet bluse og en blomsterkrans med seks store blomster, hvorfra gule, røde og blå bånd lægger sig ned over hendes skuldre. Og det er ikke tilfældigt.
- Det er den ukrainske nationale bluse, forklarer Irina Alexandrovna Jensen.
For med en krise, der hver dag udvikler sig i Ukraine, føler hun, at det er det mindste, hun kan gøre.
- Jeg føler, det er min pligt, og det eneste, jeg kan gøre, er at have det på og føle, at jeg er med, siger hun.
For nok ånder alt idyl på Vesterhave Vingård ved Karrebæksminde, som hun driver med sin mand - men hun er rystet over, hvad nyhederne fortæller om Ukraine.
Man er bekymret for sine nærmeste og sine venner, familie og for sit land. For det er mit land
- Jeg føler mig hjælpeløs. Det føles mærkeligt, når man sidder så langt væk. Man er bekymret for sine nærmeste og sine venner, familie og for sit land. For det er mit land, siger Irina Alexandrovna Jensen.
Mor bor stadig i Ukraine
Irina Alexandrovna Jensen er født i Kherson ved Sortehavet i Ukraine og voksede op i Sovjet-tiden.
Året efter Sovjetunionens opløsning i 1991 flyttede hun til Danmark, hvor hun blev gift og nu har to børn. Men hun savner også Ukraine, og især i øjeblikket føler hun sig langt hjemmefra og langt væk fra dem, hun har kær.
- Jeg har stadigvæk min mor, min bror og hans familie, to niecer og hans kone, i Ukraine.
Irina Alexandrovna Jensen mener sagtens, at man kan sammenligne den nuværende situation med krigen i 1939.
Heldigvis bor familien stadig i barndomsbyen, som er langt fra den nuværende frontlinje, men hun er bekymret for Putin og bekymret for sin familie og sit land.
- De er stærke, og de tror på at det gode altid vil vinde over ondskab.