Kæmpe naturprojekt skrider hurtigt frem: - Vi er færdige til efteråret

Et stort naturgenopretningsprojekt i Saltø Å er godt på vej. Snart skal det forbedre vandmiljøet i Karrebæk Fjord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det går rigtig godt. Vi er allerede kommet langt - og arbejdet skrider hurtigt frem.

Sådan lyder den første statusmelding fra Anja Rasmussen, der er Næstved Kommunes projektleder på det store naturprojekt vest for Næstved, hvor store landområder ved Saltø skal genoprettes. Projektet har nu været i gang i fire uger.

Projektet Syvhøje ved Saltø Å skal få den nedre del af Saltø å, Harrested å og Tyskerrenden til at sno sig, og oversvømme et større landområde. Det store projekt skal give en rigere natur i området - men det egentlige formål med al arbejdet er faktisk ikke at finde i selve arbejdsområdet. Det er nemlig at forbedre havmiljøet i Karrebæk Fjord og Smålandsfarvandet.

- Det går rigtig godt fremad med arbejdet. Vi har været hjulpet rigtig meget af frosten og vintervejret, så vi er virkelig kommet godt fra start, siger Anja Rasmussen. Den hårde jord har nemlig betydet, at de store maskiner let har kunnet køre henover de tilfrosne marker.

Mindre i havet

Forventningen er, at omkring 15 ton nitrat fra markerne i oplandet fremover bliver opslugt af planter i vådområderne hvert år. Dermed kommer der mindre algevækst i havet , og færre medfølgende problemer som eksempelvis iltsvind i havet.

Projektet starter mod øst ved Karrebækvej og mod vest ved Møllebækkens udløb i Saltø å nær Hyllinge. Den 11,5 kilometer lange strækning skal fremover bugte sig - og være et langt bedre sted for fiskene at leve.

- Vi startede med Harrested å. Den skal genslynges over en lille kilometer. Og det er næsten gravet nu, siger hun.

Læs også
Nyt vådområde skal forbedre vandmiljøet i Karrebæk Fjord
Læs også
Nyt vådområde skal forbedre vandmiljøet i Karrebæk Fjord

Alt i alt er det 11,5 kilometer ø, der skal arbejdes med. Nogle steder skal den slynge sig mere end andre - og andre steder skal der etableres en lille ådal til åen. Det gør naturgenopretningsprojektet til et af de største i Østdanmark nogensinde.

- Det er et meget omfattende arbejde, vi er i gang med. Det er ikke bare at grave et nyt åløb. Der er en masse drænrør, der skal flyttes med - ligesom kloaker og alt muligt andet skal flyttes. Samtidig går arkæologer og undersøger langs åløbet og de steder, som vi graver, siger hun.

Færdige til sommer

Selvom der er tale om et omfattende projekt, så forventer Anja Rasmussen, at projektet er færdigt i løbet af efteråret.

- Når vi kommer hen midt i september, så skulle det gerne være afsluttet. Men vi har som sådan ikke en fast deadline. Vi fortsætter, indtil vi er færdige, siger hun.

Læs også
Bremser forurening fra marker - vådområde er blevet populær rasteplads for fugle
Læs også
Bremser forurening fra marker - vådområde er blevet populær rasteplads for fugle

Saltø å er en af de betydelige vandløb på Sjælland - og er faktisk på Google blevet kategoriseret som en flod. I forbindelse med projektet er det de store områder, der overrisles, der vil gøre den store forskel.

- I de lavvandede områder er det meningen, at nærringsstofferne i vandet skal opsluges, så de så at sige bliver på land. Samtidig vil enge i projektområdet i fremtiden blive oversvømmede om vinteren, fortæller hun. Det største af disse områder etableres der, hvor Harrested å løber ind i Saltø å.

Også bedre til fisk

Selvom det ikke er et af projekternes hovedformål, så skal miljøet for fisk i åen også meget gerne forbedres markant som en følge af projektet.

- Vi havde en gydetæller ude og undersøge, hvordan forholdene for fisk er i åen. Og resultatet var ikke opmuntrende. Så en del af arbejdet her er også at udlægge grusbunker på bunden af åen - og at lade store trærødder stikke ud af åbrinken, så det giver ly til fisk, fortæller hun.

Hun fastslår dog, at åens nedre løb ikke bliver et yngleparadis for eksempelvis ørreder.

- Der er dog lidt strøm. Men vi vil gerne give fiskene bedre forhold til at finde længere op i løbet, hvor der er langt bedre forhold for dem, siger hun.

Alt i alt kommer projektet til at koste 52 millioner kroner. Hovedparten af pengene kommer fra puljer i Staten og i EU.


Nyhedsoverblik