Kim kæmpede forgæves mod kæmpemøller: Det lyder som en motorvej

I et år har udsigten fra Kim Jacobsens lille have i Bistrup uden for Næstved været skæmmet af tre store vindmøller. Det mener Kim i hvert fald selv:

- Det forstyrrer jo landskabet, fordi de bevæger sig, siger Kim Jacobsen om de tre store møller, som Saltø Gods kunne sætte i gang med at producere strøm i juni 2017.

Kim Jacobsen var talsmand for den gruppe af Bistrup-borgere, der var imod godsets vindmølleplaner. Kims lille bindingsværkshus er en af de nærmeste naboer til den yderste af de tre møller, der nu drejer lystigt rundt og producerer klimavenlig strøm.

Artiklen fortsætter under videoen ...

- Jeg har altid godt kunnet lide at bo her. Her er fredeligt og med en dejlig udsigt, her er skove og masser af fugleliv med havørne, rød glente og nattergale, siger Kim Jacobsen, mens han står i haven og kigger ud over markerne.

- Men jeg bor ikke længere så fredeligt, som jeg gjorde, da vi flyttede herud. Det lyder, som hvis jeg boede tæt på en motorvej.

En del af godsdriften

TV ØST besøger Kim Jacobsen på en sommerdag, hvor skyerne ligger tæt, og vinden gør mølleejeren glad. Det betyder også, at vinden tager en del af lyden, men det er stadig muligt at høre den lavfrekvente susen fra Kims have. 

De tre vindmøller er fra Vestas og måler lige knap 150 meter fra jord til øverste spids, når den ene af de tre store vinger peger lige op mod himlen. Det har taget syv år at realisere vindmølleprojektet for godsejer og greve Carl-Christian von Scheel-Plessen og godsforvalter, Lars Kronshage, og de skal være med til at sikre det økonomiske fundament for driften af Saltø Gods. 

- Det er en del af ’farmmanagement’, forklarer Carl-Christian von Scheel-Plessen, som er på godset to dage om ugen, men ellers bor med sin familie i Tyskland. 

Godsforvalter Lars Kronshage ejer den ene af møllerne, og det er ikke hans første mølleprojekt. I tilfældet på Saltø Gods har det dog taget noget længere tid at få møllerne rejst.  

- Vi har oplevet modstanden som rimelig saglig, og jeg håber også, at de har fået svar på mange af deres spørgsmål. Alt var ikke lige godt eller sagligt, men det er helt naturligt, når man rejser vindmøller - det er jo et stort indgreb - så det er helt naturligt, at der vil komme en eller anden form for modspil til projektet, siger Lars Kronhage.

Både godsejeren og godsforvalteren er stolte over de tre møller.

- Jeg synes, det er blevet et fantastisk flot projekt. Det ser godt ud, og jeg er jo glad for, at de kører og producerer en masse ren og god energi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Naboerne stod sammen

Oprindeligt lå der en plan om at opstille tre vindmøller på den del af jorden derude, der ligger vest for Saltøvej. Det protesterede naboerne ikke imod, fortæller Kim Jacobsen.

- Vi blev enige om, at det måtte vi leve med. Men planerne blev ændret til fire møller, og en af dem skulle ligge på denne side af vejen, siger Kim Jacobsen, mens han peger ud på marken bag sit hus. 

På dette tidspunkt tog flere af beboerne i Bistrup kampen op, men Kim Jacobsen fortæller, at det kun var nogen af beboerne, der blev hørt. Derfor blev de enige om at stikke hovederne sammen og lave en rigtig indsigelse.

Borgernes kamp mod kommunen og godsets planer om at opsætte vindmøller fortsatte nogen tid. 

Byrådet i Næstved Kommune godkendte i oktober 2014 et forslag til lokalplan med tilhørende miljørapport, hvorefter projektet blev sendt i høring. Godsforvalteren mener ikke, der er noget odiøst i, at politikerne udvalgte netop Saltø Gods til placering af vindmøller.

- Det er det største område i Næstved Kommune med en god mulighed for at bygge møller. Og det er jo godt at kunne lave en masse miljøvenlig energi, og så er det også et sted, hvor der ikke er specielt mange naboer. Mange af de huse, der ligger her, og ligger tæt på møllerne, er egentlig ejet af godset, fortæller Lars Kronhage. 

Skurken sidder på rådhuset

Historien om det store gods, der tryner de små naboer, skal man lede længe efter på Bistrup-egnen. Det er ikke den følelse, naboerne har haft, siger Kim Jacobsen.

- Vi har det fint med Saltø Gods. Det var jo deres ret at søge om tilladelsen og at opstille møllerne. Så der er ’No hard feelings’, fortæller Kim Jacobsen og fortsætter:

- Men Næstved Kommune … vi oplevede meget, at politikerne ikke hørte os. At de i højere grad repræsenterede dem, der ville møllerne, end os borgere. Vi følte, vi blev opfattet som brokkehoveder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der har været afholdt borgermøder om projektet med de store vindmøller, og Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) mener heller ikke, at borgerne er blevet overhørt.

- Nej, det synes jeg ikke, men man skal jo være opmærksom på, at en kommune laver en kommuneplan for næste byrådsperiode, og den lavede vi så året før. Og den danner nogle rammer for, hvor man kan bygge boliger, hvor man kan bygge butikker, og hvor man kan bygge vindmøller. Og det er der jo ikke ret mange, der interesserer sig for, siger han.

- Det er så en plan, som især investorer sidder og kigger på, og ser, at hey her er jo en mulighed. Og når det så bliver konkret og kommer lige i baghaven, så bliver folk jo opmærksomme på det og synes jo, at det kan være lige meget, at vi protesterer, for I har jo besluttet det. Ja, for det gjorde vi, da vi lavede en kommuneplan, som rækker fire år frem. Og så er det klart, at så kan en lokalplan være med til at justere lidt på højde og drøjde, siger borgmesteren.

Bekymringer eller brok ...?

TV ØST spørger både godset og naboen, om de var gode nok til at tage dialogen dengang. Det er Kim Jacobsens oplevelse, at godset holdt sig i baggrunden og ikke interesserede sig synderligt for naboernes interesse i projektet.

- Det kunne Saltø Gods godt have gjort, siger Kim Jacobsen.

Men gik I selv op og bankede på døren deroppe?

- Nej, det gjorde vi ikke.

Og godset inviterede da heller ikke på kaffe undervejs.

- Vi har selvfølgelig fået henvendelser fra borgerne, men vi er ikke blevet involveret så meget i, hvad de egentlig har gjort. Jeg synes, nogle af deres tanker var lige voldsomme nok. Men vores materiale har været tilgængeligt på nettet, og der er også holdt en del møder, hvor de er blevet informeret om de her ting, siger Lars Kronhage og henviser til de borgermøde, Næstved Kommune har afholdt.

Men kan du forstå, at naboerne protesterede?

- Jeg kan godt forstå naboernes bekymringer, men det hænger også sammen med, at der er så meget fokus i medierne på de negative sider af sagen. Det positive er jo, at vi ikke har hørt klager over møllerne, efter de er rejst. 

Og borgernes protester fik rent faktisk indflydelse på vindmølleprojektet på Saltø Gods, siger borgmester Carsten Rasmussen.

- Det er klart, hvis der er mange borgerprotester, som vi blandt andet har oplevet det her i Bistrup, så påvirker det jo også os. Og vi går selvfølgelig ind og vurderer, om projektet kan bære ved færre møller, og derfor nåede vi også frem til, at tre møller er det, vi kan tillade herude, så protesterne har jo båret frugt i og med, at de har fået fjernet 25% af det planlagte – der er nu kun tre møller i stedet for fire, forklarer borgmesteren. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvordan ville du selv have det med at bo så tæt på en vindmølle?

- Jeg ville nok også være medunderskriver på, at der ikke skal sættes vindmøller op i baghaven, men omvendt vil jeg også inderst inde sige, der bor jo mange mennesker tæt på vindmøller, så det er nok ikke så slemt. Det er jo ikke farligt. Selvfølgelig er der nok nogen, der påvirkes af det som med trafikstøj. Og hvis en enkelt familie bliver påvirket af det, så må de jo finde et andet sted at bo, men er det så rimeligt, at vindmøller driver folk fra hus og hjem? Nej, det er det nok ikke, men størstedelen de accepterer dem jo, når først de står der, og siger "nej, de er ikke kønne, men de generer mig ikke i hverdagen", siger Carsten Rasmussen.

Og nu står de der, de tre møller, og laver miljørigtig energi til borgere i Næstved Kommune og penge til Saltø Gods. Støjmålinger har vist, at de støjer mindre, end der var lagt op til, da godset ansøgte om lov til at bygge dem. Og Kim Jacobsen har ladet sin ene terrasse gro til, så han ikke kan se møllerne, hvis han sidder der. 

- Vi gjorde et godt, sobert stykke arbejde den gang, og jeg er glad for, at vi fik sløjfet den ene mølle. Men jeg tror, man resignerer. Nu står de der, og de bliver jo ikke flyttet, siger Kim Jacobsen.