Er en guldkant en bagatel eller ej?
Det er kernespørgsmålet, når en meget omtalt sag om guldrammer på to malerier til Sct Peders Kirke i Næstved onsdag skal for retten i en stort opsat retssag.
Og det ligner på forhånd en svær sag for menighedsrådet, der mod kunstnerens udtrykkelige forbud har valgt at male en guldkant direkte på de to malerier, der er sat på såkaldte fløjdøre til en rekonstruktion af et tidligt orgel i kirken - et svaleredeorgel.
- Hvis man kender Thomas Kluges værker, så vil man ikke betragte en guldkant som en bagatel. Han bruger ikke guld i sine værker - og slet ikke til indramning, siger Klaus Pedersen, der er sekretariatsleder i Billedkunstnernes Forbund, DKF.
Foreningen er fagforening for de danske billedkunstnere, og de anser sagen som så vigtig, at de selv er gået ind i sagen.
- I Danmark har der i mere end 100 år været en opdeling imellem et maleri og ophavsretten til et maleri. Du må med andre ord ikke begynde at male videre på en kunstners værk, og samtidig vise det frem i offentligheden, uden at kunstneren udtrykkeligt har givet tilladelse til det, siger han, og sammenligner det med at slibe på et klassisk kunstværk eller at udgive andres musik uden at få tilladelse til det.
- Det er en hel speciel sag, hvor nogle fremmede mennesker begynder at male videre på en kunstners værk. Det er helt vildt. Det kalder i sig selv på en politianmeldelse i vores øjne, siger sekretariatslederen, der ikke tøver med at kalde guldrammen på billedet for hærværk.
Menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke har igennem hele sagen været tavse - og dermed bliver retssagen første chance for at høre deres side af sagen.
Af retsdokumenterne hedder det dog, at de anser sagen for at være under bagatelgrænsen, og har fået tilladelse til at bruge op til en halv million kroner på sagen om guldkanterne på maleriet. Det viser en aktindsigt, som TV2 ØST har fået i kirkens kommunikation med provstiet.
Specielt orgel kan spille de gamle værker
Arbejdet med at lave det særlige svaleredeorgel i Sct. Peders Kirke har stået på i kirken i mange år. I 2016 blev orglet endelig indviet under overværelse af Prinsesse Benedikte.
Det er et helt særligt orgel, der lyder anderledes end de senere kirkeorgler. Det kan dermed spille de allertidligste orgelværker, som de oprindeligt skulle lyde.
Men selvom det gamle orgel i 2016 kunne spille, så manglede det noget, mente menighedsrådet i kirken, der fik fondsstøtte på omkring 500.000 kroner til at få malet to fløjdøre til orglet. Indersiden af dørene skulle være udsmykket, som man også gjorde det i gamle dage på orglerne.
Opgaven med at male den indvendige side af fløjdørene blev givet til den lokalt forankrede kunstner Thomas Kluge, der vandt en udskrevet konkurrence om opgaven.
Allerede da Thomas Kluge fik opgaven, blev det fremhævet i pressen, at han ville løse opgaven på sin egen måde. Kunstmaleren har tidligere stået bag opsigtsvækkende portrætmalerier af blandt andet Dronningen og Prins Henrik.
Gemt væk i mere end et år
Konflikten mellem Thomas Kluge og menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke har nu været fastlåst siden april 2021, hvor den lokale billedkunstner har fastholdt, at han ikke vil have guldkanter på sit maleri - og menighedsrådet omvendt har nægtet at hænge billederne op uden.
En stort anlagt og prestigefyldt fest- og indvielsesgudstjeneste under overværelse af den daværende biskop Peter Fischer-Møller i august sidste år blev aflyst med få dages varsel - og i stedet blev lågerne pillet ned fra orglet og gemt af vejen i kirken.
Mens kirkens menighedsrødder krævede en guldkant monteret, så mente Thomas Kluge omvendt, at det ville bryde med hele designet af hans billede, der forestiller Maria Bebudelse, og rummer massiv religiøs symbolik.
- Det her er ikke en dekoration, men en fortælling. Og man griber med en guldkant ind i selve billedets fortælling, siger Thomas Kluge i dag.
De to fløjdøre er hver især 98 centimeter brede og 95 centimeter høje - og billedet er malet nedefra, så det for beskueren syv meter under orglet ser mere livagtigt ud. Malerierne er dog designet til at bruge kirkerummet til at skabe rum om motivet - og det bryder guldkanterne, mener Thomas Kluge, ligesom det vil ændre på beskuerens farveopfattelse af maleriet, og få gulddraperingerne på selve maleriet til at se mindre skinnende ud, siger han.
Helt konkret handler striden om en såkaldt støtteskinne, som er blevet malet ind i malerierne. Det er den, der nu er malet over, og dermed er kernen i konflikten.
Det førte i efteråret 2021 til at kunstneren fik et ultimatum fra menighedsrådet. Enten kom der guld på malerierne - eller også ville de blive sendt tilbage til fondet.
Få måneder efter kom det dog frem, at kirken i stedet for at returnere billederne uden tilladelse valgte at male guldkanter på støtteskinnerne.
Spændt på sag
Thomas Kluge er selv spændt på onsdagens retssag.
- Det er som at komme til eksamen. For mig er det meget principielt, at der ikke kommer guldkanter på mit værk. Det aftalte jeg og fondet med kirken allerede i 2019. Mit synspunkt har ikke ændret sig siden, fastslår kunstneren.
Igennem 2020 viste det sig dog, at kirken ville fastholde kravet om en guldkant. På et krisemøde den 8. august blev det dog fastslået, at der ikke ville komme guld på billedet.
- Derefter afleverede jeg billederne til dem i god tro. De blev hængt op under overværelse af pressen og menighedsrådet - og alle var glade. Et par dage efter blev jeg kaldt ned til et møde om belysning af billederne, og så var det, at det gik galt. Pludselig blev det et krav, at der alligevel kom guld på billederne - og jeg kom op at skændes med den ansvarlige for projektet, der angiveligt bagefter i vrede og på egen hånd fjernede billederne fra orglet, fortæller Thomas Kluge.
Sagen onsdag er anlagt som en civil sag - og det kommer til at handle om, om guldkanterne er over eller under en bagatelgrænse. Men selvom Thomas Kluge skal tabe sagen, så vil den ikke som udgangspunkt få konsekvenser for ophavsretten i Danmark, siger Klaus Pedersen fra Billedkunstnernes Forbund, BKF.
- Det vil altid være en vurdering. Der er en bagatelgrænse, det er der ingen tvivl om, og den grænse vil altid være flydende. Derfor er der ikke tale om nogen principiel afgørelse, der vil kunne påvirke andre sager. Det vil være en vurdering fra sag til sag, siger han.