Køreskoler genåbner til mangel på køreprøver - elever risikerer mange ekstra-lektioner

Manglen på køreprøver er ikke blevet mindre, nu hvor køreskolerne står over for en genåbning. Især førstegangserhververe risikerer lange ventetider, siger landsformand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For landets kørelærer endte jule(ferie)n med at vare helt til påske. I morgen køreskolerne for første gang i fire måneder genoptage undervisningen – ligesom der også er blevet åbnet for køreprøver.

quote Udover ekstra køretimer betyder det en ventetid på to-tre måneder

Walther Linck, landsdelsformand, Dansk Kørelærer-Union

- Det er med glæde, at vi skal ud at gøre en masse unge mennesker glade og tilfredse og lære dem at køre bil igen, siger Walther Linck, der er landsdelsformand for Sydsjælland- og Lolland-Falster i Dansk Kørelærer-Union.

Men midt i alt glæden er der også bekymringer, fortæller han.

For den mangel på køreprøver, som gjorde sig gældende i efteråret, gør sig fortsat gældende, siger kørelærerformanden.

- Der stod en masse unge mennesker, der var klar til køreprøve lige ind over julen og nytåret, og de blev bare aflyst en masse. De skal op at have køretimer igen, for der er noget, de har glemt, og de føler sig måske lidt usikre.

Mangler 250 køreprøver

For nogle elever kan der blive tale om op mod otte ekstra køretimer, forudser Walther Linck.

- Dem, der er klar til de første køreprøver, er gen-erhververe og kontrollerende køreprøver – og det er også bare vokset i tiden, der er gået, forklarer han, og peger på, at trods corona har folk stadig formøblet deres kørekort på den ene eller anden vis.

Ifølge kørelærerformanden så mangler der mellem 200 og 250 køreprøver alene i Næstved.

Læs også
Udskudt genåbning koster både køreskolerne og deres elever dyrt
Læs også
Udskudt genåbning koster både køreskolerne og deres elever dyrt

- Politiet har ikke lagt nok prøver ud endnu, siger Walther Linck og tilføjer:

- Udover ekstra køretimer betyder det en ventetid på to-tre måneder.

Walther Linck peger samtidig på, at der kan blive endnu større trængselsproblemer til køreprøverne, fordi at vinterperioden normalt er den tid, hvor puklerne bliver arbejdet ned – som følge af at der ikke er motorcykelkøreprøver i vinterhalvåret.

Læs også
Kø til køreprøver rammer nu en særlig gruppe – det er kritisk, siger kørelærer
Læs også
Kø til køreprøver rammer nu en særlig gruppe – det er kritisk, siger kørelærer

På den måde plejer køreskolerne at være godt med i foråret.

- Men det har vi slet ikke nået i år, siger han og tilføjer:

- Det bliver kaotisk.

Walther Linck forudser selv nogle hektiske måneder forude, men minder samtidig sine kørelærer-kollegaer om, at alle bør huske at passe på hinanden. For selvom kørelærere ikke er underlagt køre-hviletidsregler, så er en "stresset kørelærer ikke nogen god underviser", påpeger formanden.


Nyhedsoverblik