Kronprinsesse Mary følte sig ensom - nu hjælper hun andre ensomme

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary besøgte Værket i Næstved, der er et værested for ensomme voksne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ensomhed kan være livstruende for mennesker og dyrt for samfundet.

Derfor afholder værestedet Værket i Næstved arrangementer for ensomme voksne mellem 30 og 60 år, som kan hjælpe dem af med ensomheden.

Det er Dansk Røde Kors og Mary Fonden, som står bag værestedet Værket, og formanden for fonden, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, fik tirsdag mulighed for at tale med deltagerne om, hvordan det er at være ensom.  

quote Jeg tror, vi alle sammen kommer til at føle os ensomme

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

- Jeg tror, vi alle sammen kommer til at føle os ensomme. Derfor er det meget vigtigt, at man skelner langvarig og kortvarig ensomhed. Når vi er her i aften, så taler vi om langvarig ensomhed, som kan være skadelig for vores helbred, men også for vores livskvalitet, der kan blive mindsket, siger Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Cirka 350.000 danskere sig ofte ensomme

Kronprinsessen fik også tid til at hilse på nogle af dem, der kommer på Værket for at få socialt samvær med andre voksne.

-  Jeg har ikke selv oplevet langvarig ensomhed, men kort varig ensomhed, det har jeg, siger Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Læs også
Patrick marcherer landet tyndt mod ensomhed
Læs også
Patrick marcherer landet tyndt mod ensomhed

Ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed føler cirka 350.000 danskere sig ofte ensomme.

Du kan læse mere om ensomhed, og hvordan man afhjælper det her.

Se TV ØST's indslag om kronprinsessens besøg på Værket her:

Værket i Næstved er et tilbud til voksne ensomme mellem 30 og 60 år.  Her kom Kronprinsesse MARY i dag forbi og var med til nogle af deltagernes øvelser.

Nyhedsoverblik