Tulipaner en masse.
Det er, hvad man kan opleve på Gavnø Slot, der i år kan fejre 60 års fødselsdag.
Udstillingen af tulipaner er i dag blevet landets største og ældste tulipanfestival, hvor flere hundredetusinde blomsterløg bliver lagt i jorden hvert efterår.
Artiklen fortsætter under billedet.
- I sin tid også Danmarks eneste tulipanfestival, siger Lene Olofsson, der er eventkoordinator på Gavnø Slot.
- Hvert år har vi nye sorter i bedene, og i år fejrer vi ekstraordinært, at det er det 60. år, at der er tulipaner på Gavnø.
Artiklen fortsætter under billederne.
En historisk oplevelse
Lørdag er der jubilæumsdag, hvor sidste års vinder af Den Store Bagedyst, Andrea Søllested, vil bage en jubilæumskage.
Men de 60 år med tulipaner, er ikke det eneste, det handler om.
- Det er enestående. Det er ikke kun et spørgsmål om tulipanerne. Det er et spørgsmål om at få en historisk oplevelse i historiske rammer, siger Lene Olofsson.