Lokalt glaspusteri skaber trofæ til årets Melodi Grand Prix

Det bliver et helt særligt trofæ, som vinderen af årets Melodi Grand Prix kan glæde sig til. Det bliver nemlig mundblæst af Holmegaard Værk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når dette års Melodi Grand Prix løber af stablen i Arena Næstved lørdag den 11. februar, kan vinderen tage et helt særligt trofæ med hjem. 

Årets vindertrofæ er nemlig mundblæst af glaspusterne på Holmegaard Værk, som ligger i byen. 

Det oplyser Næstved Kommune i en pressemeddelelse. 

quote Det er utroligt stort for Næstved, at Holmegaard Værk byder ind med årets vindertrofæ

Carsten Rasmussen (S), borgmester, Næstved Kommune.

- Det er utroligt stort for Næstved, at Holmegaard Værk byder ind med årets vindertrofæ. På den måde skriver vi os for evigt ind i Melodi Grand Prix-historien, fortæller borgmester Carsten Rasmussen (S). 

Holmegaard Værk er grundlagt i 1825 og er Danmarks ældste stadig eksisterende glasværk, som har skabt blandt andet Skibsglassene, Provence-skålen og Lotusstagen. 

Trofæet afsløres først for vinderen

Årets vindertrofæ er skabt af Holmegaard Værks hyttemester, Bjørn Friborg. Han har tænkt, at trofæet skal formidle den storhed, det er at vinde en begivenhed som Melodi Grand Prix. 

- Inspirationen bag designet er en obelisk, der i alt sin enkelthed kan ses som et symbol på en skabende kraft, hvilket jo i den grad må siges at være synonym med det at skabe årets vindersang, forklarer Bjørn Friborg i pressemeddelelsen.

Samtalesalon Rønnebæksholm
Læs også
Næstved varmer op til Melodi Grand Prix: - Man får et fællesskab sammen
Samtalesalon Rønnebæksholm
Læs også
Næstved varmer op til Melodi Grand Prix: - Man får et fællesskab sammen

Det er dog ikke muligt at se det færdige vindertrofæ endnu, da det er kutyme, at trofæet først afsløres på aftenen, når vinderne modtager det. 

Dog afslører hyttemesteren at trofæet bliver et tungt et af slagsen på 3,5 kilo, som vil være cirka 35 centimeter højt og gennemsigtigt med et blåt skær. 

Melodi Grand Prix afholdes i Arena Næstved den 11. februar, hvor der er plads til omkring 3.000 publikummer. Da billetterne blev sat til salg, blev alle siddepladserne udsolgt på få minutter.

Læs også
Nedtælling til Melodi Grand Prix er i gang - Heino Hansen rejser kæmper banner
Læs også
Nedtælling til Melodi Grand Prix er i gang - Heino Hansen rejser kæmper banner

Værterne til den store begivenhed er Tina Müller, der tidligere har været vært på showet, og komiker Heino Hansen, der er opvokset i Næstved.

Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt for første gang i 1957. Det er første gang, at showet afholdes på Sjælland udenfor hovedstadsområdet.


Nyhedsoverblik