Lokalt golftalent har præsteret det, som mange kun får lov at drømme om

Der er et nyt stjerneskud på golfhimlen. 25-årige Jacob Skov Olesens talent kan spottes helt fra de legendariske golfbaner i Skotland til den lokale golfklub i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han er i gang med at udrette dét, de fleste golfspillere kun drømmer om.

- Det er kæmpestort og meget unikt, og det er første gang, en dansker har gjort det.  

Sådan lyder det fra golfkommentator Andreas Hartø. 

quote Når der først er dygtige spillere her i klubben, så kommer der endnu flere dygtige spillere til

Jan Ebbe Larsen, golfmanager i Næstved Golfklub

Som den første dansker nogensinde har 25-årige Jacob Skov Olesen kvalificeret sig til tre af de fire største turneringer på den internationale golfscene - The Open, Masters og US Open - ved at vinde den prestigefyldte amatørturnering The Amateur Championship, der blev spillet i juni i Irland.

- For en amatør er det en drøm, der går i opfyldelse. Han får lov til at spille nogle kæmpestore turneringer og i nogle felter, hvor han får målt sig mod de bedste i verden på golfscenen, siger Andreas Hartø. 

Jacob Skov Olesen er nu i gang med den første af de tre majors, The Open, som foregår i Skotland. Og her går det bedre, end man kan forvente af en amatør.

Hvad er en golfmajor?

I golfsporten er der fire turneringer, der er lidt større end alle andre. De kan sammenlignes lidt med tennissens grand slams. I golf kalder de dem majors.

De fire majors er Masters, PGA Championships, US Open og The Open, og de er kun forbeholdt de bedste spillere i verden.

Vinderen af The Amateur Championships kvalificerer sig dog til tre af de fire majors (The Open i samme år, Masters og US Open året efter), så længe vinderen forbliver amatør.

Kilde: dr.dk

Fredag blev han nemlig den bedste danske spiller, og han har oveni købet klaret cuttet til weekendens runder.

Et cut, som hverken den verdenskendte amerikanske golfspiller Tiger Woods eller nummer to på verdensranglisten, Rory McIlroy, kunne komme igennem. 

- Der er det imponerende i sig selv - at en amatør som Jacob kan spille bedre end ham og gå videre, lyder det fra Jan Ebbe Larsen, der er golfmanager i Næstved Golfklub.

Stolt golfklub

Det gode resultater spreder nemlig jubel helt fra Skotland og til Næstved Golfklub, hvor Jacob Skov Olesen har været tilknyttet siden 2015.

Jacob Skov Olesen deltager som amatør ved major-turneringen The Open.
Jacob Skov Olesen deltager som amatør ved major-turneringen The Open. Foto: Jesper Vinzents/Ritzau Scanpix

- Jacob er bare enormt dygtig. Hvis han har driveren (køllen, red.) i hånden, er han utroligt præcis, siger golfmanageren.

Han har de seneste år spillet på forskellige colleges i USA og turneringer rundt omkring i verden. Derfor kommer han ikke længere så tit i golfklubben i Næstved.

Læs også
Golfklub nyder godt af amatør ved major-turnering
Læs også
Golfklub nyder godt af amatør ved major-turnering

Det til trods er hans tilknytning noget, som klubben drager nytte af.

- Vi bryster os da af det, helt klart. Når der først er dygtige spillere her i klubben, så kommer der endnu flere dygtige spillere til, og det er jo det gode ved, at det her sker, siger Jan Ebbe Larsen.

Ingen pengepræmie på højkant

Selvom Jacob Skov Olesen spiller på lige fod med de dygtigste professionelle golfspillere i verden, er der ingen penge på højkant for ham. I stedet konkurrerer han med de andre amatører om den prestigefyldte Silver Medal.

Læs også
Må lukke golfbane efter regn - koster op mod 100.000 kroner
Læs også
Må lukke golfbane efter regn - koster op mod 100.000 kroner

- Det ville være fantastisk at få den. Der snakker vi om Tiger Woods og Rory McIlroy, der har vundet den i deres amatørkarriere, siger Jan Ebbe Larsen.

Han er den eneste dansker, der deltager i The Open som amatør. Udover ham er der Nicolai Højgaard, Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen, som alle tre spiller professionelt. 

Finalerunden bliver spillet søndag den 21. juli.


Nyhedsoverblik