Mand skudt i Næstved: Gerningsmænd flygtede fra stedet

Politiet efterforsker mandag morgen en skudepisode i Næstved, hvor en 25-årig mand blev ramt af skud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Manden er fragtet til Rigshospitalet, hvor han netop er ved at blive opereret. Hans tilstand er kritisk. Manden var dog ved bevidsthed, da han blev kørt afsted.

Skyderiet fandt sted klokken 03.48 i en lejlighed på Østre Ringvej i Næstved.

- Vi har anholdt to personer efter skyderiet, men vi tror lige nu ikke, at nogen af dem er gerningsmanden. Vi tror, at flere personer er flygtet fra stedet efter episoden, siger Henrik Karlsen til TV ØST.

Ifølge en pressemeddelelse fra politiet, trængte mindst to gerningsmændind i lejligheden og affyrede skud mod beboeren.

Der er mandag morgen afspærret i et større område omkring gerningsstedet.

Politiet vil de i løbet af de kommende timer gennemføre tekniske undersøgelser. I en pressemeddelelse oplyser politiet, at de lige nu ikke ved, om episoden er banderelateret.

Opdateret
Clock13. nov 2017, kl. 09:51
Politiet ved ikke, om det er banderelateret og informationer om mandens tilstand.

 


Nyhedsoverblik