Næstved bekæmper klimaet med en sø

Næstved Kommune er trætte af oversvømmelser, og derfor har de anlagt en sø, der skal mindske den risiko. Derudover skal den være et nyt bolig- og naturområde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vand i kældre og gader var et stort problem i Næstved Øst tilbage i december 2015. Bydelen blev nemlig oversvømmet grundet store mængder regn.

Derfor valgt Næstved Kommune straks at iværksætte et klimasikringsprojekt, der skulle mindske risikoen for oversvømmelser igen.

De ville anlægge en synergisø. Den skulle ophobe de store mængder af vand, der løb ind mod byen. Men derudover vil andre funktioner også få en rolle at spille.

Planlagt og anlagt

I dag er synergisøen anlagt og Ellebækken, der løber ved siden af, er bugtet naturligt. Dermed håber kommunen, at der vil komme en masse dyreliv og naturlig beplantning i og omkring søen. 

Læs også
Enø arbejder på højtryk for at undgå oversvømmelse
Læs også
Enø arbejder på højtryk for at undgå oversvømmelse

For ønsket er også at gøre synergisøen til et rekreativt område, hvor man kan gå ture, fiske og hygge sig. Samtidigt er kommunen ved at kigge på lokalplanerne, således man kan anlægge bolig og erhverv i området.

De slår altså ikke bare en og to fluer med ét smæk - de slår mange.

Økonomisk opbakning

Da kommune var i gang med planerne om at anlægge den nye sø, viste det sig undervejs, at Miljø- og Fødevareministeriet ville uddele 25 millioner kroner til klimasikring.

Næstved Kommune søgte dele af de midler og fik tilskud. Et tilskud på 455.000 kroner, ifølge ministeriet. Det svarer til cirka en tredjedel af projektets budget.


Nyhedsoverblik