Næstved Kommune svarer på kritik om aflastning: Vi har gjort det rigtige

Næstved Kommune har ikke indfriet Stine Mortensens ønske om aflastning af hendes søn. Men kommunen mener, de har foretaget de rette faglige vurderinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom Stine Mortensen i tre år har råbt om hjælp til at aflaste hendes søn, har Næstved Kommune ikke reageret. Men de mener selv, at de har foretaget de rette faglige vurderinger.

Stine Mortensen er syg fysisk og mentalt og lider af diagnoser som gigt, depression og angst. Derfor har hun i tre år forsøgt at få hjælp fra Næstved Kommune til hjælp og aflastning af hendes søn. Men siden 2015 har Næstved kommune ikke handlet på det.

- Jeg synes, vi har foretaget de rette faglige vurderinger i forhold til, hvad der skal gøres for at hjælpe Martinius og for at hjælpe familien, siger Sven Sørensen, teamleder for Center for Børn og Unge, til TV ØST.

Næstved Kommune har selv skrevet i en handleplan den 15. februar 2018, at drengen har brug for at blive aflastet. Men han har endnu ikke fået en aflastning.

Læs også
Syg mor har bedt om hjælp i næsten tre år: Jeg kan ikke tage mig ordentligt af min søn
Læs også
Syg mor har bedt om hjælp i næsten tre år: Jeg kan ikke tage mig ordentligt af min søn

Fagpersoner bakker op, at Martinius skal i aflastning

Stine Mortensen har ellers siden 2015 fortalt Næstved Kommune, at hun ikke kan klare at passe sin søn selv. Hun får det værre og værre og vil gerne have sin søn i aflastning. Flere fagpersoner, skolen, lægen, psykologen og Børns Vilkår bakker hende op.

quote Samtidig med, at vi undersøger sagen, har vi iværksat familiebehandling. Vi skal hjælpe dem med at have de roller, der passer til deres alder

Sven Sørensen, teamleder for Center for Børn og Unge i Næstved Kommune

- Jeg kan godt forstå Børns Vilkår og andre, der peger på, at aflastning kan være en mulighed. Men vi har undersøgt sagen, og der er lavet to børnefaglige undersøgelser, som peger på, at der skal familiebehandling til for at ændre på de mønstre, der er i familien, siger Sven Sørensen. 

På den måde mener Næstved Kommune, at de hjælper Martinius med at aflaste ham fra hans "voksenopgaver".

På trods af selvskadende adfærd er der ingen aflastning

Familiebehandling er dog rådgivning og ikke aflastning.

Læs også
Kritik af Næstved Kommune: - Den lille dreng har jo ikke noget børneliv
Læs også
Kritik af Næstved Kommune: - Den lille dreng har jo ikke noget børneliv

- Vi skriver, at Martinius har brug for aflastning i forhold til det ansvar, han har og de opgaver, han har. Martinius skal have lov til at være barn, og Stine Mortensen skal have hjælp. Hun klarer det grundlæggende rigtig flot, trods de store vanskeligheder, hun har, siger Sven Sørensen.

Familiens egen læge har underrettet Næstved Kommune om, at Stine Mortensen har en selvskadende adfærd og ikke magter at passe sin søn. Børns Vilkår frygter, at Martinius også gå hen og blive selvskadende.

- Samtidig med, at vi undersøger sagen, har vi iværksat familiebehandling. Vi skal hjælpe dem med at have de roller, der passer til deres alder. Kommer der nye oplysninger, er det klart, vi revurderer vores beslutninger. Det vil vi også gøre nu, hvor Børns Vilkår er ude med kritik, siger teamlederen.

 

Nyhedsoverblik