Hvad nu, hvis kræftpatienter kunne nøjes med en blodprøve i stedet for at få taget en langt mere risikofyldt biopsi? Og hvad nu, hvis blodprøven inden for ganske kort tid kunne fortælle, om den behandling, patienten får imod sin kræft, virker eller ej?
Det er kernen i et nyt projekt på Sjællands Universitetshospital i Næstved.
Det er rart, hvis man kan få et positivt svar hurtigt. Det betyder alt
- Vi tager blodprøver på vores lungekræftpatienter, som vi vil bruge til at se, hvordan deres kræft udvikler sig, fortæller speciallæge Malene Frank.
Flydende biopsier er fremtiden
I konsultationen har Malene Frank besøg af en af de 76 patienter, der indtil videre er med i projektet. 53-årige Charlotte Sørensen fra Ringsted har uhelbredelig lungecancer, som har spredt sig til knoglerne. Kræften kan ikke kureres, men ni ugers immunterapi har foreløbigt holdt kræften i skak.
- Jeg håber på, at terapien kan holde kræften i ave eller bremse den, så ikke den udvikler sig yderligere, fortæller Charlotte Sørensen.
Men hun håber også på mere for sig selv og andre kræftpatienter. Derfor har hun sagt ja til at være med i Malene Franks projekt. Liquid biposy bliver det kaldt - eller flydende biopsi, som vi siger på dansk - og det kan, hvis projektet lykkes, ændre hverdagen for mange kræftpatienter.
Det vender vi tilbage til.
Sporer kræftcellernes DNA
Det hele handler om at spore kræftens DNA i patienternes blod. Det gør man på patologiafdelingen, hvor Malene Frank tager os med. Blodprøverne fra Charlotte Sørensen og de andre lungekræftpatienter ender her og bliver undersøgt i tre trin.
Det betyder, at vi hurtigere vil kunne sætte ind med en anden type behandling
Laboranter og bioanalytikere oprenser blodet for al den DNA, der flyder rundt i det. Derefter udskiller de det DNA, der stammer fra kræftcellerne, og til sidst analyserer de ved hjælp af en computer, hvordan kræften udvikler sig.
Det lyder måske teknisk, men det betyder, at de biopsier som lungekræftpatienter som Charlotte Sørensen i dag får taget, på sigt vil kunne erstattes af en blodprøve.
- Når man tager en biopsi fra lungevævet, så er det en risikabel procedure, fordi der kan ske det, at lungen klapper sammen. Der kan også opstå blødning eller betændelsestilstande, og så er det bare ubehageligt for patienterne at få foretaget indgrebet, siger Malene Frank.
Det nikker Charlotte Sørensen genkendende til.
- Det gør jo ondt som bare pokker, så hvis man kan gå ind og erstatte biopsien med en blodprøve, så er det super, siger hun.
Hurtige svar betyder meget
Nok så vigtigt er det, at lægerne ved at få adgang til kræftens DNA via blodprøverne, vil kunne fortælle patienterne relativt hurtigt, om den behandling de får, virker eller ej.
Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel for nogle andre mennesker i fremtiden, så er det bare fint
- I dag tager det ofte ni til tolv uger at kunne give patienterne et scanningssvar, siger Malene Frank og fortsætter:
- Med dette her vil vi måske kunne give patienterne et svar allerede efter tre uger, og det betyder noget, når de er i gang med behandlinger, der ofte giver dem bivirkninger. Samtidig betyder det, at vi hurtigere vil kunne sætte ind med en anden type behandling.
Charlotte Sørensen er ikke i tvivl om, at det vil betyde meget for både hende og andre kræftpatienter:
- Det vil jo betyde alt, det er klart. Det er selvfølgelig ikke sjovt at få et dårligt svar hurtigt. Men omvendt er det rart, at man kan få et positivt svar hurtigt. Det betyder alt, slår hun fast.
Håber at kunne bruge blodprøverne snart
Liquid biopsy er noget, der forskes i mange steder, og det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.
På Sjællands Universitetshospital er projektet en del af et større projekt, der hedder Changing Cancer Care. Det er et EU-støttet kræftforskningsprojekt, hvor både et hospital i Lübeck og Sjællands Universitetshospital er med. I Næstved kører projektet videre til 2021, og meget taler for, at det bliver en del af behandlingen.
- Jeg forestiller mig, at når vi begynder at få resultater fra de studier, der kører lige nu, så vil vi kunne begynde at bruge det i klinikken, siger Malene Frank.
For Charlotte Sørensen handler det om at gøre en forskel.
- Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel for nogle andre mennesker i fremtiden, så er det bare fint. Vi må jo bidrage der, hvor vi kan, siger hun.