Nyt sorteringsanlæg redder tonsvis af tøj fra forbrænding

Alle husstande skal nu sortere brugte tekstiler, så de kan genbruges og genanvendes. I Næstved Kommune er ordningen allerede i fuld gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En hullet t-shirt, en dug med pletter eller et falmet håndklæde. 

Det er tekstiler, der i stort omfang havner i restaffaldet og dermed bliver sendt til forbrænding.

quote Hvis vi kan få genbrugt dem, så er det vejen frem

Henrik Bro Andersen, teamleder i AffaldPlus

Men faktisk kan en stor del af tekstilerne genanvendes til andre produkter til stor gavn for klimaet. 

Derfor er det politisk besluttet, at alle husstande nu skal sortere brugte tekstiler.

1400 liter vand per kilo tøj

De fleste kommuner er først ved at indføre den nye sorteringsordning nu, men i Næstved har man allerede været i gang i to år.

Her bliver tekstilerne indsamlet i forbindelse med storskrald og kørt til AffaldPlus i Næstved, hvor tekstilerne bliver sorteret og gået efter.

Sådan sorterer du tøj og tekstiler:

Tekstilaffald:

  • Ødelagt, hullet, plettet tøj og tekstil.

  • Udtjent undertøj, strømper, sportstøj, badetøj, klude, håndklæder, gardiner, tæpper, viskestykker.

  • Stofrester.

Restaffald:

  • Vådt, fugtigt eller jordslået tøj eller tekstiler.

  • Tøj og tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller lignende.Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseTekstilaffald:Ødelagt, hullet, plettet tøj og tekstil.Udtjent undertøj, strømper, sportstøj, badetøj, klude, håndklæder, gardiner, tæpper, viskestykker.Stofrester.Restaffald:Vådt, fugtigt eller jordslået tøj eller tekstiler.Tøj og tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller lignende.Lædertøj og regntøj, som er slidt eller ødelagt.Genbrug:Brugbart tøj, der ikke er ødelagt, skal fortsat afleveres til genbrug.For eksempel aflagte trøjer, bukser og tørklæder.

  • Lædertøj og regntøj, som er slidt eller ødelagt.

Genbrug:

  • Brugbart tøj, der ikke er ødelagt, skal fortsat afleveres til genbrug.

  • For eksempel aflagte trøjer, bukser og tørklæder.

Kilde: Miljøministeriet

Det foregår ved et transportbånd, hvor tre personer sorterer tekstilerne alt efter deres stand. 

- En del af det sikrer vi til direkte genbrug, mens andet kan bruges til genanvendelse, siger Henrik Bro Andersen, der er teamleder i AffaldPlus.

- Og så kan der være noget, der for eksempel er møghamrende vådt eller beskidt, og det kan ikke bruges igen, så det ryger til forbrænding, tilføjer han.

AffaldPlus i Næstved modtager omkring 2400 tons tøj, sko og tekstiler hvert år.
AffaldPlus i Næstved modtager omkring 2400 tons tøj, sko og tekstiler hvert år. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

Hver husstand bruger omkring 32 kg tekstiler, tøj og sko hvert år. Heraf ender omkring halvdelen til forbrænding.

Men ved at sortere mere er håbet, at endnu mere kan genbruges eller genanvendes til glæde for klimaet.

Læs også
Christian vandt 85.000 kroner ved at samle skrald: - Jeg samler alt op, jeg ser
Læs også
Christian vandt 85.000 kroner ved at samle skrald: - Jeg samler alt op, jeg ser

Tekstilproduktion er nemlig en af de mest miljøbelastende industrier i verden. 

For eksempel bliver der brugt et kg kemikalier til at producere et kg tekstil. Og bare én enkelt t-shirt kræver 1.400 liter vand at producere.

- Det er den store synder, når vi snakker tekstiler, så hvis vi kan få genbrugt dem, så er det vejen frem, fastslår Henrik Bro Andersen.

Henrik Bro Andersen er teamleder i AffaldPlus og står i spidsen for at sortere tekstilaffaldet.
Henrik Bro Andersen er teamleder i AffaldPlus og står i spidsen for at sortere tekstilaffaldet. Foto: Signe Alvang - TV2 ØST

Tekstiler får nyt liv

Størstedelen af tekstilerne fra AffaldPlus bliver solgt til udlandet, men en del af dem ender også hos Ringsted virksomheden Haack Recycling.

- Noget af det, som vi får ind fra AffaldPlus, er for eksempel en trøje, der umiddelbart ser nogenlunde ud, men hvor der er et stort hul i, som gør, at den ikke kan bruges som trøje mere, forklarer Christina Haack, der er medejer af Haack Recycling.

Christina Haack er medejer af Haack Recycling, der giver slidte og hullede tekstiler nyt liv.
Christina Haack er medejer af Haack Recycling, der giver slidte og hullede tekstiler nyt liv. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Tekstilerne bliver kørt igennem en maskine, der findeler dem til mindre stykker og som efterfølgende kan bruges til at lave nye produkter som fyld til bamser og puder eller akustikplader.

Sådan ser tekstilerne ud, efter de er blevet farvet sorteret og har været igennem en maskine, der findeler dem.
Sådan ser tekstilerne ud, efter de er blevet farvet sorteret og har været igennem en maskine, der findeler dem. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

På den måde får de gamle og slidte tekstiler nyt liv. 

AffaldPlus i Næstved modtager I øjeblikket omkring 2.400 tons tøj, sko og tekstiler om året. 


Nyhedsoverblik