Peter deltog for første gang - nu har hans kæmpegræskar smadret rekorden

Peter Holst Olsen fra Næstved har sat sig tungt på den danske græskartrone. Det cementerede han lørdag med sit nykårede DM-vindergræskar.

1115 kilo.

Det svarer nogenlunde til vægten på en Volkswagen Up, men nu svarer det også til vægten på Danmarks og Nordens største græskar.

Lørdag eftermiddag løb årets DM i Kæmpegræskar af stablen i Tivoli i København, og her blev en ny Danmarksmester fundet.

Æren tilfaldt Peter Holst Olsen fra Næstved, der deltog i konkurrencen for første gang. Han har brugt op mod 1.000 timer på at få sin græskar til at vokse sig så stor som mulig.

- Jeg har det fantastisk. Det er fedt, når tingene flasker sig, og tingene går efter planen. Man kan være uheldig, at der går råd i tingene, og der kan ske skader blandt andet under transport, men det har jeg heldigvis været forskånet for, siger den nykårede Danmarksmester.

Glæden var ikke til at tage fejl af.
Glæden var ikke til at tage fejl af. Foto: Bax Lindhardt - Tivoli

Blev større end forventet

Peter Holst Olsen er braget ind på den danske græskarscene. Det er nemlig første gang, at han deltager i Danmarksmesterskabet, og det er et markant aftryk, som han sætter.

Årets vindergræskar nærmer sig den europæiske rekord, der lyder på 1226 kilo samt verdensrekorden på 1246 kilo.

Med den nordiske rekord i bagagen sidder næstvederen tungt på den danske græskartrone - det cementerede han i lørdagens finale, hvor han satte samtlige konkurrenter til vægs.

Navn:Vægt:Geografi:
Peter Holst Olsen1.115,8 kiloNæstved
Jens Peder Skønager816,2 kiloRibe
Ole Christensen740,8 kiloSkanderborg
Merete Knudsen710 kiloSamsø
Emil Troung Hansen415 kiloTølløse
Tage Svendsen311,4 kiloVejen
Per B. Thomsen309,6 kiloHaslev
Karl Erik Mikkelsen230,6 kiloVig
Linda Legaard Rosenmayer111 kiloEsbjerg

Nærmeste forfølger var den forsvarende Danmarksmester og DM-rekordholder Jens Peder Skønager fra Ribe, hvis græskar nåede op på en kampvægt på 816,2.

Årets vindergræskar endte da også med at blive større, end Peter Holst Olsen havde forestillet sig. Han havde nemlig regnet på, hvordan forholdene er mest optimale for at få en græskar til at vokse mest mulig.

Peter Holst Olsens vindergræskar på over et ton kan ses til venstre i billedet.
Peter Holst Olsens vindergræskar på over et ton kan ses til venstre i billedet. Foto: Bax Lindhardt - Tivoli

Og her ligger hemmeligheden i den jord, som græskaret dyrkes i.

- Det vigtigste er at have styr på biologien i jorden. Man skal ikke tonse gødning på. Svampe, bakterier og en sund jord er vejen frem, og det gør sig også gældende for fremtidens landbrug, siger han.

Har fået mod på mere

Årets succes har ikke gjort ham mæt - tværtimod.

Peter Holst Olsen fortæller, at han går med planer om at udvide sit drivhus, så det kommer op i nærheden af 100 kvadratmeter.

- Så kunne jeg måske godt tænke mig at lave noget, der kan være med på den internationale scene. Hvad det så kan være, må vi vente og se, men ambitionerne er stadig til stede.

Vindere af DM i Kæmpegræskar

2024:             1.115,8 kilo      Peter Holst Olsen fra Næstved (ny rekord)

2023              784,8 kilo       Jens Peder Skønager fra Ribe.

2022              868,8 kilo       Jens Peder Skønager fra Ribe

2021              497,6 kilo       Henrik Jensen fra Græsted i Nordsjælland

2020              970,4 kilo       Jens Peder Skønager fra Ribe

2019              446,3 kilo       Jens Peder Skønager fra Ribe

2018              589,4 kilo       Lasse Blach fra St. Merløse ved Ringsted

2017              485,4 kilo       Jørgen Ø. Jensen, Nr. Nebel fra Varde

2016              342 kilo        Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2015              310,6 kilo       Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2014              276,2 kilo       Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2013              210,2 kilo       Nina Tin Rasmussen fra Mørke

2012              451,4 kilo       Lasse og Hanne Kolding fra Slagelse

2011              288,2 kilo       Ivar Lund fra Astrup ved Hjørring

2010              260,9 kilo       Poul Sørensen fra Thy

2009              275,4 kilo       Ludvig Ahm Krag fra Uggerby

2008              335 kilo          Erik Lund fra Hjørring

Vindergræskaret kommer til at blive udstillet i Tivoli, hvor en kunstner senere vil skære dekorationer i det.

Læs også
Far vinder over datter og tager i Tivoli med stort græskar
Læs også
Far vinder over datter og tager i Tivoli med stort græskar

Bagefter er planen, at det skal ind til elefanterne, som kommer til at tygge sig igennem megafrugten.

Inden da skal Peter Holst Olsen dog have frasorteret nogle frø, som skal danne grundlag for hans græskar til næste år.


Nyhedsoverblik