Pludselig var vandet i svømmehallen rødt

Tirsdag blev vandet i Næstved Svømmehal farvet fuldstændig rødt af kirsebærfarve.

Normalt plejer vandet i en svømmehal at have et blåligt skær.

quote Hele bassinet bliver rødt inden for den tidsgrænse, der er sat

Kim Hjorth, projektleder i Næstved Kommune

Men vandet i den kommende Næstved Svømmehal blev tirsdag farvet fuldstændig rødt, og det er der en god forklaring på.

Kim Hjorth, der er projektleder i Næstved Kommune, oplyser, at den røde farve bliver brugt til at tjekke, hvordan klor vil fordele sig i vandet.

Efter farven er kommet i systemet fordeler det sig ud i vandet i svømmehallen.
Efter farven er kommet i systemet fordeler det sig ud i vandet i svømmehallen. Foto: Maria Bernhard - TV2 ØST

- Det er simpelthen for at simulere, hvordan kloren bliver opblandet i hele bassinet, fortæller han.

Klor har en bakteriedræbende effekt, og det er vigtigt for at holde vandet rent, at det fordeles jævnt i hele bassinet.

Farven fordeler sig ud i vandet.
Farven fordeler sig ud i vandet. Foto: Maria Bernhard - TV2 ØST

Og her var Kim Hjorth tilfreds med udfaldet af farveundersøgelsen.

- Det ser rigtig godt ud, vi kan se, at hele bassinet bliver rødt inden for den tidsgrænse, der er sat, siger han.

Der blev brugt tre til fire kopper farve til at farve det store bassin i Næstved Svømmehal.
Der blev brugt tre til fire kopper farve til at farve det store bassin i Næstved Svømmehal. Foto: Maria Bernhard - TV2 ØST

Det er cirkulationssystemet, som er en del af vandbehandlingen, der testes ved undersøgelsen.

Det er en del af den sidste proces, inden svømmehallen kan åbne for badegæsterne.

Kim Hjorth fortæller, at det er kirsebærfarve, der bliver brugt til at undersøge cirkulationen i vandet.
Kim Hjorth fortæller, at det er kirsebærfarve, der bliver brugt til at undersøge cirkulationen i vandet. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

- Når man så har et bassin, som bliver helt rødbedefarvet, så virker cirkulationssystemet helt efter hensigten, fortæller Kim Hjorth.

Og selvom farven ser vild ud, så er den helt ufarlig.

Det er rigtig godt, at vandet i bassinet bliver helt rødt, så er cirkulationen nemlig god.
Det er rigtig godt, at vandet i bassinet bliver helt rødt, så er cirkulationen nemlig god. Foto: Maria Bernhard - TV2 ØST

- Det er bare noget helt almindelig kirsebærfarve, så der er intet skadeligt ved det, fortæller projektlederen.

Det forventes, at Næstved Svømmehal åbner i begyndelsen af 2025.


Nyhedsoverblik