Politiet efterlyste 69-årig mand - nu er han fundet

En 69-årig mand forlod en institution for personer med hjerneskade i Næstved. Politiet har nu fundet ham igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 69-årig mand forsvandt fra et center for hjerneskade i Næstved natten til mandag.

Politiet igangsatte derfor en større eftersøgning i området omkring Obovej. Den 69-årige er nu fundet igen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter mandag morgen.

Manden var gået fra Neuropædagogisk Center på Obovej i Næstved klokken cirka halv to natten til mandag.

Manden beskrives som dansk, 69 år, 175 centimeter høj og med almindelig kropsbygning. Han går foroverbøjet, er iført sort og hvidternet skovmandsskjorte, sorte joggingbukser og sorte sandaler.

Folk blev bedt om at tjekke deres udhuse

På grund af det kolde vintervejr kunne manden have valgt at søge ly, og derfor opfordrede politiet beboere i området til at tjekke deres udhuse, skure og garager.

- Det kan være, at han er gået inden for, hvis han har fundet en garage eller noget andet åbentstående. Så det må man gerne tjekke, hvis man bor i området, sagde vagtchef Jakob Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdatering:
Artiklen er opdateret med informationer om, at den 69-årige nu er fundet igen.

Nyhedsoverblik