Store bededag blev indført i 1686. Her 337 år senere står dagen til at blive sløjfet, og det har skabt røre i den danske andedam.
Det er efter min mening en overflødig helligdag
Og det er Tom Thygesen Daugaard, der er præst blandt andet i Hårslev Sogn i Næstved, træt af.
Han skrev onsdag et facebook-opslag, hvor han pointerer, at der er vigtigere ting at fokusere på end, om store bededag skal afskaffes.
- Den fortjener ikke så meget rabalder, siger Tom Thygesen Daugaard og fortsætter:
- Det er proportionerne, jeg er ude efter. Jeg synes, at afskaffelsen af store bededag er blevet gjort til en folkesag, og nu vil folk have folkeafstemninger. Den her lille detalje fylder alt for meget i den offentlige debat, siger Tom Thygesen Daugaard.
Han mener, at store bededag er en af de dage, som de i folkekirken kan undvære.
- Set fra folkekirkens side, mener jeg, det er til at leve med, at store bededag er blevet taget. Det er ikke en af kirkens vigtige dage, siger Tom Thygesen Daugaard.
Vigtigere ting at tage fat på
Tom Thygesen Daugaard mener, at der vigtigere ting at tage fat på, som for eksempel udlændingepolitik og nedskæringer på universitetsuddannelser.
- Vi fører stadig en meget barsk udlændingepolitik. Vi sender folk hjem til Syrien, selvom der ikke er fred i Syrien. Der tale om, at man skærer ned på universitetsuddannelser, og det er jo uddannelserne, der er Danmarks vigtigste råstof, siger Tom Thygesen Daugaard.
Han fokuserer også på diskussionen om klimakrisen.
- Alle har fuldstændig glemt de klimaforstyrrelser, vi lever under, fordi nu er vi truet på vores pengepung, og nu er det inflation og energiforsyningskrise, det handler om. Vi glemmer at diskutere det, som er vigtigt, siger han.
Han mener, at der bliver fokuseret for meget på små detaljer, og man glemmer de store problemer, hvilket ifølge ham kan resultere i en såkaldt virkelighedsflugt.
Mistet sit religiøse indhold
Store bededag var i sin tid ment som en religiøs dag, hvor folk ikke måtte arbejde.
Kirkeklokkerne ringede ind til tre gudstjenester på dagen, og folk fastede indtil efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.
Men sådan er det ikke længere, påpeger Tom Thygesen Daugaard.
- Store bededag er ment fra kirkens side som en dag, hvor vi skal have fred og spiritualitet og samles omkring bod, bedring og bøn. Så kan det føles krænkende, at man tager den her sag som skal være en fredens dag og bruger pengene på krig, krudt og kugler, siger han og fortsætter:
- Men det bliver store bededag ikke brugt til mere. Den har mistet sit religiøse indhold, og der er en pointe, at kirken giver slip og tillader sig selv at miste de dage, der ikke længere har religiøs betydning.
- Det er derfor ikke holdbart, at man skal bruge den her dag som en helligdag. Det er efter min mening en overflødig helligdag.
Flere præster og biskopper har onsdag sendt et brev til kirkeminister Louise Schack Elholm (V), hvor de skriver, at de føler et brud på tilliden mellem regeringen og folkekirken, fordi folkekirkens parter ikke er blevet i beslutningen om afskaffelse af store bededag.