Sammy fra Næstved udlever fodbolddrømmen i Thailand

PAT Stadium
Bangkok, 21. juli 2018

Med få minutter tilbage af kampen var hjemmeholdet tæt på at hive den spinkle etmålsføring hjem. Det var en varm og fugtig sommeraften i Bangkok. I hvert fald for Sammy Slot, der stadig kæmpede med at vænne sig til det thailandske klima.

På tribunerne hoppede og dansede hjemmeholdets fans til trommeslag, klap og klubsange. De rød-blå bannere og flag svajede livligt på lægterne, mens banens 22 spillere løb rundt i den thailandske hede.

Sammy Slot havde kun været i klubben i en måneds tid, men var allerede faldet godt til. Nu sad han på spillerbænken med de otte andre udskiftere og håbede på at få lov til at vise sig frem på grønsværen. Han følte sig klar til at blive bragt i spil.

Træneren havde stadig mulighed for at foretage to udskiftninger, og Sammy kiggede spørgende over på den thailandske træner. I det 87. minut af kampen skete det så.

Træneren pegede på Sammy og bad ham gøre sig klar i en fart. Han trak i klubbens nyeste kamptrøje med nummer 11 på ryggen og snørede sine orange Nike-støvler. Sammy stillede sig klar ved sidelinjen, ventede på tilladelse fra kampens dommer og sprintede ind på banen.

Til en længe ventet debut.

Medaljejagt i Mogenstrup

Det var først og fremmest misundelse, der fik Sammy til at starte til fodbold som barn. Han havde han sin daglige gang på Fladsåskolen i Mogenstrup, og når klasselæreren hver mandag spurgte ind til, hvad eleverne havde foretaget sig i weekenden, havde han ikke meget at byde ind med.

Nogle af klassekammeraterne kunne stolt fremvise guldmedaljer fra fodboldstævner. Det ville Sammy også kunne. Han blev derfor meldt ind i den lokale klub Fladså Fodbold.

På det tidspunkt boede han i den lille landsby Mogenstrup sammen med sin thailandske mor, men uden sin danske far, der omkom i en trafikulykke, da Sammy var syv år gammel.

- Jeg har altid haft en opbakkende mor, men hun ved ikke rigtig så meget om fodbold. Så nogle gange har jeg da tænkt over, hvorfor det ikke var mig, der havde en far, som så alle mine kampe og stod og skreg på sidelinjen. Men jeg tror også, at det at vokse op uden en far har gjort mig til en stærk person, fortæller fodboldspilleren.

Som barn var han glad for at gå i skole, men fodbolden begyndte at fylde mere og mere. Saksespark og glidende tacklinger var noget sjovere end brøker, danske stile og sure skolelærere.

Hverdagen gik med dagdrømmeri om store stadions, afgørende mål og tiljublende fans.

Korskildehallen
Tappernøje, vinteren 2009

Spillernes indendørssko fremkaldte lynhurtige, skærende pivelyde, når spillerne løb og driblede på boldhallens trægulv. Omringet af træbander og i direkte duel mod to år ældre drenge, spillede 12-årige Sammy det bedste, han havde lært.

Han plejede at spille angriber, men til dette indendørsstævne i Tappernøje stod han mellem målstolperne som holdets sidste skanse.

Den 12-årige sydsjællænder var kommet med på et afbud på grund af skader på holdet. Han var rykket op på et hold med to år ældre drenge. 

På trods af aldersforskellen kunne Sammy dog sagtens gøre væsen af sig på banen. Han var på det tidspunkt skudt 180 centimeter op i vejret, og det gav ham rig mulighed for at give modstanderne kamp til stregen. Han ville ikke lade sig tynge af aldersforskellen.

Han husker ikke, om holdet vandt stævnet. Alligevel står dagen lysende klar i hans hukommelse.

Da stævnet var slut, kom to trænere fra et andet hold over til Sammy og spurgte ind til, om det nu også kunne være rigtigt, at han var fra årgang 1997 og ikke fra 1995 som de andre spillere. Sammy bekræftede sin alder over for de to mænd, som derefter præsenterede sig. De var trænere i Køge Boldklub. En markant større fodboldklub end Fladså Fodbold.

De to trænere havde bemærket Sammys spil på banen og tilbød ham at træne med på deres hold i Køge. De forsikrede ham, at de kunne sørge for at køre ham til og fra træning hver dag.

- Det var helt vildt. De rykkede mig fra en bondeklub til landets bedste række. Jeg var helt oppe at køre, men jeg blev nødt til at spørge min mor om lov først, fortæller han.

Skiftet blev banebrydende for næstvedgenseren. Træningsmængden blev forøget betydeligt, og Sammy udviklede sig hver eneste dag på græsbanerne i den østsjællandske klub.

Trænerne kørte ham til og fra træning, og Sammy gengældte trænernes hjælpsomhed med en masse mål til holdet. Den dribleglade angriber med det kølige højreben blev holdets topscorer i de to første sæsoner.

Men så stoppede trænerne. Nye trænere trådte til, og den unge spiller følte ikke, at han fik den nødvendige opbakning længere. Han gik stadig i folkeskolen, og da det blev for besværligt at skulle transportere sig frem og tilbage mellem Køge og Næstved, vendte Sammy tilbage til hjemstavnen efter to år i Køge Boldklub.

I Næstved Boldklub fortsatte han med at lave mål. Hverdagen begyndte at hænge mere sammen, og efter et års tid i klubben begyndte nogle af holdkammeraterne prøvetræne med ynglingeholdet.

Sammy spurgte sin træner, om han også ville få mulighed for det, men det blev afvist. Forholdet mellem ham og træneren blev derefter gradvist mere anspændt, husker Sammy. Den slags spørgsmål skulle man ikke presse træneren med.

En dag indkaldt træneren alle juniorspillerne til et møde i klubhusets lounge. Her afholdt træneren et oplæg, hvor Sammy og holdkammeraterne blev inddelt i forskellige spillerkategorier.

Der var en kategori for holdets ledere, dem, som gik forrest til kamp og træning. Holdets fightere, dem, der altid kæmpede til det sidste. Og så var der Zlatan-kategorien, opkaldt efter den svenske superstjernen Zlatan Ibrahimovic. Kategorien for dem, der mindede for meget om den karismatiske angriber. Sammy havnede i sidstnævnte kategori.

Zlatan Ibrahimovic er den, der deler vandene. En gudsbenådet fodboldspiller, som står bag nogle af de mest spektakulære mål, verden har set.

Men Zlatan Ibrahimovic er også en af fodboldverdenens kontroversielle skikkelser. Han har fået hug for at være arrogant, egoistisk og en dårlig holdspiller. Det samme fik Sammy og de to andre spillere, der var havnet i kategorien.

Han var ikke enig med træneren, men tog budskabet til sig og accepterede sin rolle på holdet. Efter mødet forlod han lokalet, og udenfor sad en del af holdkammeraterne på klubhusets trappe. Sammy havde svært ved at komme forbi drengene, der blokerede trappen. Han udbrød derfor med et smil på læben:

- Fjern jer lige. Her kommer Zlatan!

Spøgen fremkaldte stor latter fra holdkammeraterne, som skraldgrinede over referencen. Men der var én, der ikke syntes om joken. Træneren, som stod lige bagved ham.

- Der gik to dage, så var jeg smidt af holdet, fortæller Sammy.

- Det var hårdt. Jeg havde ikke oplevet sådan en nedtur før, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Thailandske agenter

Efter episoden i Næstved Boldklub vendte Sammy tilbage til Køge, og allerede efter et år i den østsjællandske klub prøvede han lykken i Spanien. Her havde Levante UD i Valencia vist interesse for ham.

Det blev dog ikke et særligt succesfuldt ophold i det spanske. Kommunikationen mellem Sammy og klubben var mangelfuld, og til sidst fik Sammy nok. Han ville hjem.

I Danmark fortsatte han med at spille fodbold og prøvede sig af i flere danske klubber i forskellige rækker. Til sidst endte han med at spille seniorfodbold på Herfølge Boldklubs serie 1-hold, hvor fodbolddrømmen på dette tidspunkt havde meget lange udsigter.

Sammy skruede derfor ned for fodbolden og op for studierne. Han begyndte at fokusere mere på sin uddannelse i København, hvor han læste til markedsføringsøkonom.

Han var på dette tidspunkt flyttet i lejlighed i Køge med sin kæreste, Julie, som læste på samme uddannelse. Det var en periode i Sammys liv, hvor fodbold var fritid, og hvor drømmen var sparket til hjørne.

Drengedrømmen blev dog atter vakt til live, da der i foråret opstod interesse fra den anden side af jordkloden. En håndfuld thailandske spilleragenter kontaktede næstvedgenseren og fortalte, at de gerne ville hjælpe ham til thailandsk fodbold.

Han var ikke helt klar over, hvordan de thailandske agenter havde fået kendskab til ham, men agenterne vidste, at han havde thailandske rødder og erfaring med at spille i udlandet.

I løbet af foråret skrev Sammy frem og tilbage med flere af agenterne. Det var besværligt at få konkrete aftaler med dem, så Sammy var skeptisk. Var der overhovedet noget i de her henvendelser?

På trods af dårlig internetforbindelse og en masse miskommunikation endte en af agenterne med at skaffe Sammy prøvetræning i Bangkok-klubben Muangthong United, der ligger i subtoppen af den thailandske liga.

Sammy vidste ikke, hvad han skulle forvente af rejsen og prøvetræningen, men han var opsat på at tage udfordringen op. Han orienterede sin familie, venner, kæreste og studievejleder og checkede ind i Københavns Lufthavn for at flyve om på den anden side af jorden.

Prøvetræning i Muangthong United
Bangkok
19. maj 2018

Det første, der ramte danskeren, var den thailandske hede.

- Luftfugtigheden er meget anderledes her, og det var utrolig hårdt i starten. Det var forfærdeligt. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Hver gang jeg havde mulighed for det, løb jeg efter vand, fortæller fodboldspilleren.

Prøvetræningen i Bangkok-klubben Muangthong United bød på forskellige afleverings- og afslutningsøvelser, og selvom Sammy kæmpede med væskebalancen i den thailandske varme, høvlede han boldene i netmaskerne, som det passede ham. Præcis, som en angriber gør sig allerbedst bemærket.

Sammy overnattede i Bangkok og trænede også med den thailandske klub dagen efter. Klubben var stadig ved at se ham an på fodboldbanen og havde ikke besluttet sig for, om de ville have ham til klubben.

Det havde en anden klub til gengæld. Sammys spilleragent ringede til Sammy og fortalte, at præsidenten for en anden fodboldklub i Bangkok, Port FC, var interesseret i at få Sammy til klubben. Port FC havde haft talentspejdere til at overvære træningen i Muangthong, og nu ville klubben stjæle spilleren for næsen af rivalen.

Næstvedgenseren pakkede på agentens opfordring sine ting og prajede en taxa ind mod byen for at møde præsidenten for Port FC.

- Det var så uforudsigeligt og skete bare så hurtigt, siger Sammy.

Da han ankom til den anden klub, blev han hurtigt klar over, at præsidenten var meget interesseret i at hente ham til holdet. Klubben fremlagde et kontraktudspil, og Sammy stod pludselig midt i en kontraktforhandling, mens han forsøgte at få hul i gennem til Danmark for at rådføre sig med sin mor og kæreste.

Til sidst blev Sammy og klubben enige om en spillerkontrakt med udløb i slutningen af 2021.

Fra Serie 1 til Premier League
Bangkok, 21 juli 2018.

Da Sammy løb på banen til sin debutkamp i Thai Premier League, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Blot få måneder inden debuten, spillede han på sjællandske græsbaner for sjov. Nu var det alvor.

Holdet kæmpede for at bevare den spinkle 1-0 føring over modstanderen Police Tero, der jagtede en udligning. Spillet var hektisk og præget af aggressivitet, og da dommerens slutfløjt lød et par minutter inde i den forlængede spilletid, kunne hjemmeholdets spillere og fans ånde lettet op. Sejren var i hus.

Efter kampen ventede adskillige fans på Sammy og holdkammeraterne i håb om at sikre sig autografer og selfies med de lokale helte. Noget, som han har skullet vænne.

- Opbakningen fra fansene er overvældende. De køber gaver til mig og min kæreste og venter gerne en time efter en kamp for at få taget billeder. Det at blive genkendt på gaden er også ret sjovt. Nogle gange kan jeg høre, at de hvisker om mig, siger han.

Drengedrømmen

Sammy bor sammen med sin kæreste i et lejlighedskompleks med fitness, swimmingpool og spa centralt beliggende i Bangkok. Uddannelserne hjemme i Danmark er sat på standby, og parret nyder den fritid, som fodboldspillerens job giver. 

- Bangkok er en kæmpe by, og jeg træner kun et par timer om dagen, så vi har masser af tid til at opleve forskellige ting som at tage ud at spise, rejse rundt i landet og opleve den thailandske kultur.

For Sammy er det altafgørende at have sin kæreste med på fodboldeventyret.

- Hun synes også, at det er spændende at være her, og det er rart, at hun er taget med mig, så jeg ikke er alene herover. Det er en drøm at leve af at spille fodbold, men hvis ikke du har nogen at dele dine oplevelser med, så er det måske ikke det mest spændende.

Den 7. oktober 2018 spillede Port FC sin sidste kamp i sæsonen. Det lykkedes den thailandske klub at sikre sig tredjepladsen i ligaen, og Sammy Slot kunne dermed hænge en bronzemedalje om sin hals.

Sæsonen bød for Sammy vedkommende på to indskiftninger og en enkelt målgivende aflevering, og selvom fodboldspilleren havde håbet på mere spilletid i efteråret, så er han tilfreds med at have fået chancen, på trods af at være skiftet til klubben sent i sæsonen. 

Det er med taktisk snilde og fysiske kompetencer, at Sammy forventer at kunne etablere sig i den thailandske liga, hvor fodbold spilles på en helt anden måde, end han har været vant til i Danmark.

- I Thailand er spillerne hurtige og tekniske, men noget af det, jeg har kunnet tage med fra Danmark, er min taktiske forståelse og fysik. Fodbold i Thailand og i Asien er i vækst, men de har ikke samme fodbolduddannelse her, som man har i Danmark og i Europa. Der er jeg et skridt fremme.

Næstvedgenseren er overbevist om, at der venter ham flere chancer, når ligaen starter op i næste sæson. Og hvis ikke det lykkes, er han sikker på, at han nok skal finde en anden vej at gå.

- Det er en drengedrøm at blive fodboldspiller, og jeg har ikke talt om andet, siden jeg var lille. Jeg bliver ved, fordi jeg tror på mig selv.

- Og hvis plan A ikke virker, så er der heldigvis andre bogstaver i alfabetet.