De sidste vidner har afgivet forklaring i Kirkerup-sagen, hvor en 33-årig mand sidder tiltalt for blandt andet langvarig frihedsberøvelse, voldtægt, drabsforsøg og drab.
Nu er det op til tre dommere og seks nævninge at beslutte, hvad manden skal kendes skyldig i, og hvor stor straffen bliver.
Den tiltalte nægter sig skyldig i store dele af sagen, men han erkender flere forhold, og derfor vil han blive kendt skyldig i hvert fald i nogle af sagens forhold.
Dommere og nævninge mødes
Fredag den 28. juni vil der falde dom i sagen.
I dagene mellem den seneste retsdag den 19. juni og selve domsafsigelsen mødes dommere og nævninge for første gang uden for retslokalet.
- Så længe sagen behandles, sidder domsmænd og juridiske dommer adskilt i hver deres lokale i pauserne, og de taler heller ikke sammen, fortæller Jessica Skovmose, der er retsreporter for TV2 ØST.
- Når vi så er nået til voteringen, kommer alle ind i det samme lokale og så gennemgår de sagen. Det vil være retsformanden, som fører ordet. Og så kan nævningene byde ind og fortælle, hvad de har lagt mærke til, fortæller hun.
Under stemmeafgivningen har nævninge samme indflydelse på sagens udfald, som de juridiske dommere har.
- Man har en stemme hver. Og når man uformelt har talt tingene igennem, så stemmer man om, hvorvidt man mener, at den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Og der gennemgår man altså alle punkter i anklageskriftet, siger Jessica Skovmose, der selv har erfaring med at være lægdommer.
- Det er faktisk en ret lang og grundig proces. Når man uformelt har gennemgået bevisførelsen, så afgiver nævningene deres stemme først, og derefter stemmer dommerne. Retsformanden stemmer til sidst, og det er vigtigt, for så er der ikke nogen af nævningene, der skal føle sig pressede til at stemme det samme, som de juridiske dommere, forklarer Jessica Skovmose.
For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for.
Ændring i lovgivningen
Indtil nu har det været sådan, at når anklageren kræver fire års fængsel eller forvaring, så skal sagen afgøres ved et nævningeting, med mindre den tiltalte selv fravælger det.
Men den 15. juni 2024 trådte en lovændring i kraft, så det først er ved seks års fængsel, der kommer et nævningeting.
Det er den 33-årige tiltalt for
Langvarigt at have frihedsberøvet 17-årige Emilie Meng, som han mødte ved eller nær Korsør Station natten til den 10. juli 2016. At have udsat hende for voldtægt, slået hende ihjel formentlig ved kvælning og derefter lagt hendes lig i en sø i Borup. Her blev det fundet 24. december samme år.
At have truet en 15-årig efterskoleelev med en kniv om aftenen den 8. november 2022 i Sorø. At have slået hende flere gange og have forsøgt at få hende ind i en bil for at frihedsberøve hende langvarigt og voldtage hende, hvilket mislykkedes, fordi hun skreg op.
Med sin bil at have kørt ind i en 13-årig pige kort før middag den 15. april 2023 i Kirkerup i Slagelse, så hun faldt af cyklen. At have frihedsberøvet hende i godt et døgn, og i den tid have udsat hende for grove seksuelle overgreb, samt have haft til hensigt at slå hende ihjel, hvilket mislykkedes, fordi politiet befriede hende.
Besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år og brud på knivloven.
Den 33-årige nægter sig skyldig i anklagerne, hvad angår den 17-årige og den 15-årige. Han har delvist erkendt anklagerne om den 13-årige, men det står ikke klart, hvad han erkender.
Kilder: Anklageskriftet.
Det vil være ved alvorlige sager som for eksempel vedrører drab, grove voldtægtssager, røveri og brandstiftelse.
I byretten er der tre juridiske dommere og seks nævninge. Men der sidder altid to ekstra nævninge med gennem hele retssagen som suppleanter, i tilfælde af at en af de seks nævninge skulle blive syg.
Sådan udmåles straffen
Når der er retsmøde i Kirkerup-sagen igen den 28. juni, er der en klar plan for, hvordan dagen kommer til at forløbe.
Først vil der blive taget stilling til skyldspørgsmålet. Her stemmer nævningene først, derefter dommerne.
Efter kendelsen er blevet læst højt for den tiltalte af retsformanden, skal anklager og forsvarer procedere for, hvilken straf der bør udmåles.
- Herefter trækker nævningetinget sig igen tilbage. Her foregår afstemningen således, at skiftevis to nævninge og en juridisk dommer afgiver deres stemme. Ved strafudmålingen har de juridiske dommere to stemmer hver. Er der uenighed om straffen, og er der stemmelighed, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte, altså den laveste straf, fortæller Jessica Skovmose.
Strafudmålingen afhænger af, hvilke af tiltaltepunkterne den 33-årige bliver kendt skyldig i. Hans forsvarer, Karina Skou, har tidligere sagt i retten, at hun mener, han skal frifindes i alle de punkter, han ikke selv erkender.
Inden dommere og nævninge skal votere om straffens omfang, får den tiltalte mulighed for at sige noget i retten.
- Det kan jo godt være, at den tiltalte selv har noget, som han ikke synes, der er kommet frem, men som måske kan have en indflydelse på straffen, det kan han så sige her, siger Jessica Skovmose.
Den dom, der bliver afsagt i Retten i Næstved, kan ankes til landsretten, og så skal et nyt nævningeting tage stilling til sagen.