Skraldemænd med stor bøn til folket

En kampagne fra Næstved Kommune skal sætte fokus på skraldemændenes arbejdsmiljø, som er alt for dårligt.

Skraldefolk kommer ofte ud i stillinger, som kan være skadeligt for både ryg, skuldre, knæ og håndled, når de skal trække hundredevis af skraldespande gennem græs, perlesten høje kanter eller andet.

Det sætter en ny kampagne fra Næstved Kommune fokus på.

Og Louise Jakobsen, som er renovationsarbejder for Remondis, har en bøn, som kun almindelige mennesker, kan få til at gå i opfyldelse.

- Hvis vores arbejdsmiljø skulle forbedres, så ville det være rigtig dejligt, hvis folk tænkte over, hvor de placerede deres spande, fortæller hun.

quote Vi vil gerne fortsætte i faget i rigtig, rigtig mange år endnu og ikke gå hjem med skader på ankler, skader på skuldre efter tunge løft.

Louise Jakobsen, renovationsarbejder, arbejdsmiljø repræsentant og renovationsarbejder.

Når Louise Jakobsen sammen med sine kolleger skal trække en skraldespand over en græsplæne for at få den tømt ved en skraldespand, giver det store fysiske gener for medarbejderne.

- Hvis folk ville være opmærksomme på, at de ikke placerede deres spand, så vi er tvunget til at trække den gennem græs eksempelvis. Eller over høje kanter. Det ville også være en stor hjælp, hvis der var lys, fortæller hun videre.

Louise Jakobsen vil gerne kunne fortsætte med at arbejde i faget i mange år endnu - det kræver dog, at folk er opmærksomme på, hvor de placerer deres skraldespand.
Louise Jakobsen vil gerne kunne fortsætte med at arbejde i faget i mange år endnu - det kræver dog, at folk er opmærksomme på, hvor de placerer deres skraldespand. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Sparer penge på sigt

Er skraldespandene fyldt op, så giver det udover underlaget endnu større problemer, for skraldefolkene, fortæller hun.

- Hvis vi skal skubbe den over en stor kant, er der risiko for, at den kan vælte, siger Louise Jakobsen.

- Vi vil gerne fortsætte i faget i rigtig, rigtig mange år endnu og ikke gå hjem med skader på ankler, skader på skuldre efter tunge løft og alt muligt andet - det er formålet for os, siger hun videre.

Jens Fuglsang Bach kan kun se fordele i den nye kampagnes budskab fra Næstved Kommune.
Jens Fuglsang Bach kan kun se fordele i den nye kampagnes budskab fra Næstved Kommune. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Kampagnen skal med andre ord sikre medarbejdernes velvære samtidig med, at der på det overordnede plan bliver sørget for, at skraldet bliver samlet ind mere effektivt.

- Hvis det nu foregår rigtigt, så holder skraldemændene længere, materiellet holder længere, og indsamlingerne er mere effektive og hurtigere. På den måde er det også billigere for borgerne, fortæller Jens Fuglsang Bach, som er centerchef for teknik og miljø i Næstved Kommune.


Nyhedsoverblik