Stor glæde over afskaffelse af restriktioner: - Det er som at få gaver juleaften

Udsigten til, at vi igen kan sige "goddag til det liv, vi kendte før corona" har mange – også bar-ejer Morten Brorson-Riis – ventet længe på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aftenens pressemøde fra Statsministeriet i København var ikke mange sekunder fra start, før end statsminister Mette Frederiksen (S) kunne bekræfte det rygte, som hele dagen har svirret i luften.

- Vi siger farvel til restriktioner og goddag til det liv, vi kendte før corona, lød det fra en smilende statsminister.

Netop denne nyhed har mange – og blandt dem Morten Brorson-Riis fra Næstved – gået og ventet længe på. Han er indehaver af Humle Ølbar i Næstved, og ligesom landets øvrige barer og restauranter har han været underlagt strenge restriktioner for overhovedet at holde åbent.

quote Vi har i lang tid været en form for corona-politi

Morten Brorson-Riis, indehaver, Humle Ølbar

- Det er helt fantastisk. Det er virkelig som at få gaver juleaften – at kunne fortsætte til vores normale lukketid, som er 02, så det er en kæmpe fornøjelse – jeg har bare glædet mig til pressemødet i dag, siger han.

Som reglerne er i dag, skal de sidste gæster gå hjem klokken 22 – men fra på tirsdag er alt tilbage ved det gamle.

Fra på tirsdag kan Morten Brorson-Riis, indehaver af Humle Ølbar, igen holde åben til klokken 02, som han gjorde før corona.
Fra på tirsdag kan Morten Brorson-Riis, indehaver af Humle Ølbar, igen holde åben til klokken 02, som han gjorde før corona. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Foruden de skærpede regler for lukketid, har der også været krav om mundbind ved besøg på både restauranter, barer og i en lang række andre, indendørs handelssteder.

Slut med at være politi

Derudover har Morten Brorson-Riis også skullet kontrollere, hvorvidt gæsterne har et gyldigt corona-pas. Men også dette krav falder bort fra nu på tirsdag, hvor samtlige restriktioner bliver lempet.

- Vi har i lang tid været en form for corona-politi, hvor vi har skullet håndtere de her forskellige ting som mundbind og corona-pas. Nu ryger alt det – så det er en fornøjelse bare at skulle koncentrere os om at give vores gæster en god oplevelse og skænke en masse god øl, siger Morten Brorson-Riis.

Læs også
Statsministeren: Coronarestriktioner er snart fortid
Læs også
Statsministeren: Coronarestriktioner er snart fortid

Også på gågaden i Næstved var der i timerne forud for pressemødet glæde blandt de handlende, hvor man også havde hørt forlydender om, at der bliver sat slutdato på krav om mundbind og corona-pas:

- Nu har vi levet med det i så lang tid, så umiddelbart bliver man lidt utryg – men omvendt har jeg det også sådan, at vi er så mange, der er vaccinerede og måske udvikler vi det her flokimmunitet. Så jeg er egentlig ikke så nervøs for at lempe på restriktionerne, siger Gitte Nøhr Alving fra Næstved.
- Nu har vi levet med det i så lang tid, så umiddelbart bliver man lidt utryg – men omvendt har jeg det også sådan, at vi er så mange, der er vaccinerede og måske udvikler vi det her flokimmunitet. Så jeg er egentlig ikke så nervøs for at lempe på restriktionerne, siger Gitte Nøhr Alving fra Næstved. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
- Jeg tænker, det er rart. Det andet der, hjælper ikke noget alligevel. Så jeg ser frem til, at det holder op, siger Svend Erik Jørgensen fra Herlufmagle.
- Jeg tænker, det er rart. Det andet der, hjælper ikke noget alligevel. Så jeg ser frem til, at det holder op, siger Svend Erik Jørgensen fra Herlufmagle. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
- Jeg synes, det er på tide, at vi får et normalt samfund tilbage og vi kan bevæge os, som vi gerne vil, og så må vi tage de forholdsregler, der er, selv, siger Palle Østergaard fra Næstved.
- Jeg synes, det er på tide, at vi får et normalt samfund tilbage og vi kan bevæge os, som vi gerne vil, og så må vi tage de forholdsregler, der er, selv, siger Palle Østergaard fra Næstved. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
- Jeg vil sige, jeg har ikke noget imod at gå med det i et år til, hvis det er nødvendigt – men jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis de ikke var der, siger Jonas Siverson fra Bårse.
- Jeg vil sige, jeg har ikke noget imod at gå med det i et år til, hvis det er nødvendigt – men jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis de ikke var der, siger Jonas Siverson fra Bårse. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST
- Jeg glæder mig da, hvis de kan afskaffe dem alle sammen, så vi kan komme tilbage til en helt normal hverdag, siger Nanna Maschino Krumhausen.
- Jeg glæder mig da, hvis de kan afskaffe dem alle sammen, så vi kan komme tilbage til en helt normal hverdag, siger Nanna Maschino Krumhausen. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST



Nyhedsoverblik