Voldsomme regnbyger har tirsdag formiddag skabt problemer i Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Blandt andet er kloakdæksler blevet skudt på af Havnegade, og vejen Viadukten er blevet lukket, da der står vand på kørebanen, oplyser politiet.
- Vi indsætter brandvæsenet for at hjælpe med at undersøge forholdene efterhånden som de opstår, siger vagtchef Søren Østervig til TV2 ØST. Han oplyser at Havnegade ikke er afspærret, men at beredskabet er på stedet for at undersøge situationen.
Artiklen fortsætter under tweetet.
Et større tordenvejr med kraftig regn har tirsdag formiddag først Næstved, siden store dele af Sydsjælland, Midtsjælland og dele af Vestsjælland. Den brugerdrevne tordenvejrs-tjeneste Blitzortung.org har således målt mere end 400 lyn i formiddagstimerne tirsdag.
Politiet oplyser dog klokken 10.00, at de kun har hørt om problemer med nedbøren fra selve Næstved, ikke fra andre dele af området.
Artiklen fortsætter under billederne.
DMI advarer mod torden og lokale skybrud
Kort efter uvejret startede valgte DMI at varsle om risiko for tordenbyger og lokale skybrud i hele landet.
I vores område gælder varslet fra kokken 9.40 til klokken 18.00. DMI vurderer, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på en halv time.
Artiklen fortsætter under billedet.
DMI opfordrer borgere til at være opmærksomme på, at lavtliggende områder som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. De opfordrer til, at bilister tilpasser kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og ikke kører ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Husejere bør tjekke tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær boligen.
/opdateres/