Boligområde ramt af flere påsatte brande i nat

Politiet søger vidner til flere påsatte brande, som i nat ramte et boligområde i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Både politi og brandvæsen måtte flere gange i nat rykke ud til påsatte brande i den østlige del af Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

-  Vi er ikke i tvivl om, at det er påsat, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den første brand opstod klokken 00.10 på Pantholm i Slagelse. Her brændte to mindre containere med papiraffald.

quote Det er et boligområde i Slagelse, som ulmer

Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kort efter, klokken 00.53, opdagede politiet selv endnu en påsat brand på Byskov Alle, der kun ligger få hundrede meter fra Pantholm. Her brændte en container.

- Der var skade på containerne, men ingen personer kom til skade, siger Søren Østervig.

Området ulmer

Politiet står på nuværende tidspunkt uden spor i sagen, og derfor søger de vidner. 

bilbrand_morten_boegh.jpg
Læs også
Når flammerne omringer en by: Flere end 40 påsatte brande
bilbrand_morten_boegh.jpg
Læs også
Når flammerne omringer en by: Flere end 40 påsatte brande

- Det er et boligområde i Slagelse, som ulmer lidt, siger Søren Østervig og beskriver området som et sted, hvor politiet tidligere har haft problemer.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik