24 meter under havets overflade undersøger 15 marinarkæologer og dykkere for tiden vragdelene fra et træskib, der muligvis sank i 1644 i Femern Bælt. Frem til nu har ingen vidst noget om det.
- Undersøgelsen er en af de største marinarkæologiske undersøgelser, der er foretaget i Norden i mange år, siger projektleder Jørgen Dencker, der er museumsinspektør og marinarkæolog ved Vikingeskibet i Roskilde, i en pressemeddelelse.
Skibsvraget har ligget uforstyrret siden 2008. Dengang valgte man at holde fundet hemmeligt, men nu er der altså givet adgang til vraget for et hold marinarkæologer. Og det, de så, da de første gang dykkede ned, kom bag på dem.
- Vi var rystede over omfanget af skibstømmer og kanoner på kryds og tværs på havbunden. Næsten som et mikadospil. Nogle af kanonerne ligger ovenpå hinanden og må stamme fra kanondæk, der er faldet sammen, fortæller han.
Desuden fandt de keramikkrukker, metalkar, skibstrosser og ammunition.
Før de løse dele er fjernet, kan skibets størrelse og tilstand ikke afklares, men allerede nu tror arkæologerne, at mindst et helt skibsdæk er bevaret.
- På de fleste vrag i danske farvande er det kun bunden, der er bevaret. Vraget i Femern Bælt er virkelig en perle, en guldgrube. De følsomme og forskelligartede genstande må bjærges, så mest muligt kan sikres for fremtiden, siger Dencker.
Målet med undersøgelserne er at finde ud af, hvor meget vragdele fylder på havbunden, så man kan vurdere, hvor stor sikkerhedszonen omkring dem skal være, så de ikke bliver beskadiget af det kommende byggeri af Femern Bælt-forbindelsen.
Om tre uger flytter arkæologerne til tysk farvand for at undersøge et andet skibsvrag, der forventes at være skibet Lindormen, der sank i samme år. Om der er nogen forbindelse mellem de to skib, ved arkæologerne endnu ikke.
Man kan følge undersøgelserne på www.vikingeskibsmuseet.dk
/ritzau/